Annonce
Hedensted

Se alle billederne: Ringridere trodsede uvejr

Ringriderne begyndte i solskin, men allerede efter et par runder dækkede sorte skyer himlen. Foto: Michael Svenningsen
Et par voldsomme byger fik ikke lov at ødelægge Løsnings ringriderfest, hvor rytterne troppede op som prinsesser, brude og dykkere.

Løsning: Opfindsomheden var som altid stor, da Løsning Ringriderfest løb af stablen lørdag eftermiddag. Rytterne var klædt ud som blandt andet prinsesser, sommerfugle, motorcyklister og brude - og en enkelt havde taget dykkerdragt på, hvilket viste sig at passe meget godt til vejret.

For selvom konkurrencen begyndte i solskin, så gik der ikke længe, før himmelen åbnede for sluserne. Mens størstedelen af tilskuerne søgte tilflugt i det store telt på festpladsen, så fortsatte rytterne dog ufortrødent konkurrencen.

Den senere vinder og kommunemester Nina Kristensen kunne lige frem se en fordel i de mange dråber.

- Så er jeg jo våd i forvejen, hvis jeg vinder og skal kastes i baljen, konstaterede hun med henvisning til den gamle tradition, at kommunemestrene bliver smidt i en balje fyldt med vand, når konkurrencen er veloverstået.

Annonce

Dagens vindere

Juniorer: 1. Victoria Møller, 2. Isabella Weber, 3. Ronja Fonnsbæk

Seniorer: 1. Nina Kristensen, 2. Line Hedegård, 3. Camilla Holtet

Flotteste ekvipage: Natalie Jensen

Sjoveste ekvipage: Astrid Allerslev

Årets fightere: Anette Christensen og Vicky Holst Sørensen

Flere tilskuere

Der har været holdt ringridning som en del af byfesten i Løsning i snart 50 år, men denne gang havde arrangørerne valgt at flytte konkurrencen fra søndag til lørdag.

I stedet for at afslutte byfesten blev det dermed en mere integreret del af den, og måske derfor var der i år rigtig mange tilskuere.

- Det viste sig at være en god idé, for der kom både flere ryttere og tilskuere end de forrige år - og Sommer i By fik samtidig lidt ekstra gæster i ølteltet, fortæller Kurt Rand, som i mange år har været en af kræfterne bag ringriderkonkurrencen.

Den våde bane medførte et enkelt styrt, men både rytter og hest var hurtigt på benene igen, og generelt var de 23 deltagere gode til at ride lidt mere forsigtigt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Sport

Den danske liga er vigtigst for os

Vejle

Endnu en møgsag rammer sygehus: Lægelig direktør meddeler sin afgang samme dag, som medie afslører rod med cpr-numre

Annonce