Annonce
Jelling

Se billederne: 99 børn går på fodboldskole i Jelling

En følt inderside tager sjældent fejl. Heller ikke til denne øvelse på fodboldskolen i Jelling, hvor der trænes straffespark i stor stil. Foto: Anders Kynde
Græsbanerne ved Gormshallen i Jelling har i denne været fyldt med fodboldglade børn, som har deltaget i DBUs årlige fodboldskole.
Annonce

Jelling: Straffespark, driblinger, afleveringer, hopøvelser, intervaltræning og kampe på multibanen.

Adskillige facetter af fodboldspillet bliver udøvet torsdag formiddag, da avisens reporter kigger forbi på banerne ved Gormshallen.

Her er 99 børn og en god flok trænerne fordelt på de forskellige baner til den traditionsrige fodboldskole i Jelling.

Her på agilitybanen bliver der blandt andet øvet driblinger, hop og hurtige skridt. Foto: Anders Kynde

Anders Haumann er skoleleder på fodboldskolen. Trods en alder på blot 23 år er han en særdeles erfaren mand i fodboldskole-regi. Efter flere år som træner tog han sidste år skridtet til at blive leder af fodboldskolen.

- Inden da har jeg været almindelig deltager, så sammenlagt er der nok omkring 15 år, hvor jeg har brugt en uge i sommerferien på fodboldskolen i Jelling, siger Anders Haumann, der er født og opvokset i byen, men i dag bor i Aarhus.

Annonce

En god og en dårlig nyhed

I år er der særligt to ting, der er anderledes på den lokale fodboldskole.

Lad os starte med det sjove først: det nye kunstgræsanlæg, som blev indviet i foråret.

- Det er fedt med kunstgræsbanen, som giver os nye muligheder, da der også er multibane og fodtennis. Det er også en fordel, at den er nemmere at spille på rent teknisk, fordi banen er mere jævn, forklarer Anders Haumann.

Den mere kedelige del af årets fodboldskole er de restriktioner, som skal tages i forhold til coronasituationen. Det betyder blandt andet et øget fokus på håndvask og afspritning i forbindelse med måltider.

Men det har også andre konsekvenser.

23-årige Anders Haumann er skoleleder for andet år i træk på fodboldskolen i Jelling. Foto: Anders Kynde

- Hver morgen plejer vi at have fællessamling for alle deltagere og trænere, men det kan ikke lade sig gøre på grund af forsamlingsforbuddet. Heller ikke den store straffesparkskonkurrence, hvor vi alle plejer at være samlet, kan afvikles på samme måde, så vi har delt den op i to, fortæller skolelederen.

Normalt plejer mange forældre at kigge forbi i løbet af ugen, men de er blevet bedt om at holde sig væk fra fodboldbanerne.

- Det er lidt ærgerligt med alle de corona-hensyn, men heldigvis er der god forståelse fra børn og forældre, så det fungerer rigtig fint, konstaterer Anders Haumann.

Ifølge DBUs hjemmeside er det 26. år, at Jelling fS afholder fodboldskole i samarbejde med DBU.

De ældste spillere dystede i fodboldkamp på multibanen. Foto: Anders Kynde
Så er der mål! Fotos: Anders Kynde


Det er fedt med kunstgræsbanen, som giver os nye muligheder, da der også er multibane og fodtennis. Det er også en fordel, at den er nemmere at spille på rent teknisk, fordi banen er mere jævn.

Anders Haumann, skoleleder


Piger og drenge mellem 7 og 15 år har deltaget i fodboldskolen. Foto: Anders Kynde
Det går stærkt på agilitybanen. Foto: Anders Kynde
Tre hop og videre til næste øvelse. Foto: Anders Kynde
Træneren må ned at ligge for at nå bolden. Foto: Anders Kynde
Fodboldkamp på multibanen til fodboldskole. Foto: Anders Kynde
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Sprit, skift ofte og pas på tvivlsomme kopier: Apotekeren giver gode råd om mundbind

Danmark

Fundings analyse: Læg mærke til disse tre ting ved Messerschmidts forfremmelse

Annonce