Jeg er næsten dagligt på tur i skovene her mellem Rohden Å og Fakkegrav på nordsiden af Vejle Fjord - og der sker næsten altid det, at jeg "rammes" af en helt speciel og uforklarlig stemning, følelse, afslapning og harmoni.
Samtidig skærpes min opmærksomhed omkring både det små og det store i naturen, og jeg får meget nemt et væld af associationer.
Året rundt er skoven fuld af indtryk og oplevelser - årstidernes påvirkning og forskellighed gør deres hertil - men det gør vi mennesker altså også, og dér fik jeg for nogen tid siden syn for sagn:
Skovfolkene var i fuld gang med deres store maskiner, meget voksne bøgetræer blev fældet, og de store, tykke stammer blev afgrenet og slæbt ud til skovvejene klar til senere afhentning.
Det var en påmindelse om, at skoven også er en forretning - og jeg kom til at tænke på den diskussion, der i disse år raser mellem skovfolk, træindustrien, biologer og politikere om betydningen af urørt skov kontra produktionsskov.
Ikke mindst Naturstyrelsen og Danmarks Naturfredningsforening er fortalere for urørt skov. Det er arealer, hvor skoven får lov til at passe sig selv uden skovdrift og træproduktion - og hvor fjernelse af træer og dødt ved er forbudt. Det skal være med til at fremme biodiversiteten og forbedre levevilkårene for de mange truede dyre- og plantearter.
Så langt, så godt - selv er jeg også meget for urørt skov - og jeg vender gerne tilbage til den problemstilling ved en senere lejlighed.
Men lad nu det ligge og lad os så i stedet komme ud i skoven og gå på opdagelse blandt skovens kæmper. Her inden forårets løvspring er skoven lys, åben og gennemsigtig, og træerne får rigtig lov til at folde sig ud og knejse højt op mod himlen med deres nøgne kroner.
Flot er det, når de høje og slanke bøgetræer står i spredt flok og kaster deres lange og mørke skygger ud over den brune skovbund. Terrænet er meget bakket og varieret, og alle sanser aktives. Og herligt er det pludselig at få Træskohage Fyr i sigte i et helt nyt perspektiv set gennem bøgestammerne oven over nordmannsgranerne.
Lidt senere kommer jeg forbi den del af skoven, hvor skovfolkene fældede de store bøgetræer.
På et beplantningskort fra Randbøl Skovdistrikt kan jeg se, at disse bøge blev plantet i 1922, så det er bøgetræer, der har lige knap 100 år på bagen. De 10-12 meter lange stammer er slæbt ned fra bakkerne og lagt langs skovvejene klar til afhentning.
Jeg kunne ikke dy mig for at tælle dem, og det viste sig, at der i alt lå 77 bøgestammer, og jeg skønner, at de tilsammen må have en værdi på mellem 180.000 og 200.000 kroner - så lidt forretning må der være i træerne. Og fra anden side ved jeg, at disse prægtige bøgestammer skal til Davinde Savværk på Fyn, og at de ender som danske kvalitets- og designmøbler.
Et andet sted i skoven er der tilbage i 1938 blevet plantet eg, og disse egetræer er gennem alle årene blevet passet, så de har fået optimale muligheder for at få høje og lige stammer. De er løbende blevet afkvistet, sidegrenene skåret af i tide, og underskoven holdt nede.
Det er bare et smukt syn at se de store, tykke og helt lige stammer rejse sig fra skovbunden og højt oppe brede deres krogede kroner ud.
Skovvæsenet har gennem årene holdt øje med stammernes vækst. For 10-12 år siden var der bundet sejlgarn omkring stammerne, men garnet er for længst sprunget på grund af træernes vækst. Nu er der i stedet malet en blå ring om stammerne, så det nærmest ligner træer, der er hædret med et ordensbånd.
Flot er det, når de høje og slanke bøgetræer står i spredt flok og kaster deres lange og mørke skygger ud over den brune skovbund.
De blå bånd markerer selvfølgelig de egetræer, man har udvalgt til en særlig vækst, og når stammerne om en årrække har en diameter på 60-65 centimeter og dermed kan opnå den højeste salgsværdi, ender de sikkert på et savværk, hvor de bliver skåret op til de flotteste gulvplanker.
Især i Grund Skov og Bankehave er der foruden bøg og eg mange andre beplantninger, blandt andet med ask, med nordmannsgran, med nobilisgran og med ahorn. Men også et helt specielt areal med lærketræer, hvor jeg for en del år siden mødte nogle folk fra Statsskovenes Planteavlsstation.
Dem fik jeg en god snak med - og samtidig nyttig information:
Denne beplantning af lærketræer stammer fra 1978, og det er en såkaldt hybridlærk, som er en krydsning mellem en japansk og en europæisk lærk. Den er mere hårdfør, vokser hurtigere og giver bedre frø end europæisk lærk, og i den forbindelse var det så, at jeg mødte skovfolkene.
De var ganske enkelt via lift og klatring oppe i toppen af lærketræerne for at plukke lærkekoglerne med de gode og værdifulde frø, som træerne satte hvert andet år. Om Statsskovenes Planteavlsstation stadig plukker lærkekogler her i Grund Skov og vil gøre det fremover, tvivler jeg på, men det var interessant viden at få.
Jeg kan altså konstatere, at skov ikke bare er skov, men at der er skov på mange forskellige måder. Og at skovdriften har stor økonomisk betydning, er der ingen tvivl om.
Spørgsmålet er så, hvordan man kan bevare en produktionsskov, der er bæredygtig, og samtidig få mere urørt skov.
På lørdag fortæller Jacob Iskov mere om den urørte skov.
