Annonce
Danmark

Se Danmark: Godt gys i gågaden

Se Danmark: Godt gys i gågaden Vejle: En skræmmende parade af monstre, vampyrer, zombier og andet skidtfolk fra gysets verden gav den gas i det indre Vejle, da de forleden markerede halloween. Fotojournalist Mette Mørk kiggede med og fangede reaktionerne hos nogle af de mange børn og unge, som vovede sig ud for at få sig en god gammeldags forskrækkelse. Foto: Mette Mørk
Avisens fotografer er hver dag på farten i læsernes tjeneste for at fortælle historier om livet i deres del af landet. Hver uge kigger redaktionen tilbage på nogle af deres bedste billeder i dette fotogalleri.

Vejle: En skræmmende parade af monstre, vampyrer, zombier og andet skidtfolk fra gysets verden gav den gas i det indre Vejle, da de forleden markerede halloween. Fotojournalist Mette Mørk kiggede med og fangede reaktionerne hos flere af de mange børn og unge, som vovede sig ud for at få sig en god gammeldags forskrækkelse.

Se Danmark: Klar til valg Assens: Kommunalvalget står for døren, og det fejrede man bl.a. i Assens med en stor valgfolkefest arrangeret af tre lokale mediehuse. John Børsting Mikkelsen havde travlt med at gøre klar, inden Assens Arena blev invaderet af flere hundrede nysgerrige borgere og politikere. Foto: Michael Bager
Se Danmark: Ella tog en for holdet Odense: Børn mellem to og seks år bliver for tiden tilbudt en vaccine mod influenza. Det sker for at lette presset på sundhedssystemet hen over vinteren. Fotojournalist Stefan Sommer Jagd var forleden forbi et lægehus i Odense, som i anledning af vaccinedagen havde indrettet sig ekstra børnevenligt med balloner og slikkepinde. Her fik femårige Ella Eeg en vaccine sprøjtet i næsen. - Jeg synes egentlig, at det er lidt skørt at vaccinere raske børn, men vi har en lillebror derhjemme på seks måneder, som vi gerne vil passe lidt ekstra på - og så er det selvfølgelig dejligt, hvis det kan være med til at sænke presset på sundhedssystemet, fortalte hendes mor, Anne Eeg til journalist Rasmus Hemmer. Foto: Stefan Sommer Jagd
Se Danmark: Eventyrdigter i efterårsfarver Odense: Efterårets farver er for alvor kommet frem på træerne, så skovene nu står i smukke gyldne nuancer. I udkanten af Odense plantede man for 19 år siden en skov til ære for bysbarnet H. C. Andersen. Skoven har form som et af eventyrdigterens kendte papirklip, Solhoved, men mønsteret i de sirligt plantede træer kan kun ses fra luften. Foto: Michael Bager
Se Danmark: Radioer til op over begge ører Humlum: Viggo Kristensens livsdrøm er nærmest komplet. Han har i årtier samlet på alt med B&O-logo på: produkter, kuriosa, billeder, askebægre, transistorradioer, tv-apparater og meget, meget mere fra 30’erne til 90’erne. Den 71-årige tidligere B&O-tekniker har dermed verdens største private samling af den slags. - Det her har været en livsdrøm, og jeg er meget overbevist om, at der ikke mangler meget i samlingen. Der skal virkelig noget ekstraordinært til at overraske mig. På den anden side, så er der ofte folk, der henvender sig med ting, jeg ikke anede eksisterede. Det skal de endelig blive ved med, siger Viggo Kristensen, da han forleden viste journalist Stefan Mikkelsen Skov og fotojournalist Morten Stricker rundt i den imponerende samling. Foto: Morten Stricker
Se Danmark: Første dag i Børnebakken Holstebro: Asta var helt væk i en leg med magneter, da hun havde sin første dag i Holstebros nye private daginstitution, Børnehuset Børnebakken. Første dag var 41 børn forbi, men de bliver snart flere: - Det er rigtigt fint, at det bliver en stille og rolig opstart. Vi kan køre op til 66 børn i børnehaven, så her har vi plads til alle, som er skrevet op. Men i vuggestuen er alle pladser besat fra marts. Der er en enorm tilslutning og velvilje, og forældrene er bare engagerede, fortæller lederen af Den Kristne Friskoles nye vuggetue og børnehave, Bente Maagaard Hogenfeld til journalist Anette Lund Andersen, som sammen med pressefotograf Johan Gadegaard kiggede forbi på åbningsdagen. Foto: Johan Gadegaard
Se Danmark: Forelsket i fællesskabet og fan-kultur Tønder: I 20 år har Marco Boyschau været fan af fodboldklubben Brøndby IF. I den forbindelse har han gjort ting, som andre mennesker måske vil ryste på hovedet af. Blandt andet da han som 16-årig brugte et døgn i en bus for at komme frem og tilbage til Belgien for at se klubben spille mod Brügge. Han har også kørt hele vejen fra Tønder til Roskilde for at hente et stykke græstørv fra Brøndbys grønsvær som souvenir. - Er det ikke flot. Tænk, at Brøndby har vundet mesterskabet på det græs, siger han til journalist Cecilie Anne Spottog Petersen, som sammen med fotojournalist Timo Battefeld tegner et portræt af den unge fan. Han forklarer, det ikke er præstationen, han blev forelsket i, men fællesskabet og fan-kulturen, som er en stor del af Brøndby IF. Foto: Timo Battefeld
Annonce
Annonce
VEJLE For abonnenter

Sådan oplevede nybegynderen Lance Luscombe valget: 'Jeg mødtes med Dan Arnløv og oplevede en politiker, som var helt rundt på gulvet og pludselig undsagde de fælles politiske projekter'

KONKURRENCE For abonnenter

Spær øjnene op og find fem fejl: Hvis du har heldet med dig, kan du vinde gavekort til byens butikker

Navne

Jens Jørgen måtte køre B&B videre, da konen Inger gik bort: Nu har han sørget for folks bondegårdsferier i et kvart århundrede

Erhverv

Tilbage til den kreative legeplads: Peter og Ole vil lave Danmarks bedste mikropølsemageri

Dall: Støttepartierne lagde regeringen i benlås og fik deres finanslov

Vejle For abonnenter

336 kvadratmeter lejlighed solgt for solgt for 8.300.000 kroner: Her er ugens bolighandler i Vejle Kommune

Danmark

Mandagens coronatal: 7146 nye smittede

Vejle

Gymnasiefest gik galt, da adskillige elever faldt og blev mast under koncert med prisvindende sanger: 'Det var ikke et sikkert sted at være'

Flertal finder penge til bedre forhold for fødende efter tre år

Alarm 112

Transformator brød i brand: Ingen forstyrrelse i elforsyningen

Hedensted For abonnenter

Nu bliver bopælen afgørende for, hvor dit barn kommer i børnehave

Vejle

Fik ondt i maven over julens udgifter: Men så kom der pludselig uventet hjælp

Annonce