Vi venter det hvert år, og vi glæder os til det: Bøgeskovens løvspring.
Der er ligefrem gået sport i at være den første, der finder et udsprunget bøgetræ. I mange år har en bøg i Munkebjergskoven været den første med udsprungne blade på flere grene i en vis højde over jorden og lige så store som en to-krone.
Et bøgetræ ved Munkebo på Fyn har vistnok de seneste to år været først. Og TV2 Vejret mener, at det også i år er Munkebo-bøgen, der kom først - nemlig den 11. april.
Men helt sikkert er det, at min gode nabo, skovfogden, 18. april observerede og dokumenterede det først udsprungne bøgetræ her i Grund Skov. Og da jeg på min daglige tur gennem skoven fandt netop det bøgetræ, kom mit kamera på overarbejde.
Gennem tiderne har mange skovfolk og forskere lavet statistik over bøgeskovens løvspring.
Ifølge en undersøgelse fra Københavns Universitet havde de første bøgetræer i 1960'erne løvspring i sidste halvdel af april, og nu i de senere år er de første bøge sprunget ud allerede sidst i marts.
På Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning har man en teori om, at bøgen er klar til løvspring, når summen af dagenes gennemsnitstemperaturer fra 1. marts og frem når op på 120 grader. Derefter skal der lige et kort, men kraftigt varmeboost til, så sker det.
Men også dagenes længde og soltimerne er afgørende. Og eftersom klimaforandringerne får vores gennemsnitstemperaturer til at stige, sker bøgens løvspring altså tidligere og tidligere.
Men ét er det bøgetræ, der springer først ud - noget andet er jo bøgeskovens generelle løvspring: Altså, hvornår bøgeskoven overalt står lysegrøn.
Går man i disse dage en tur gennem skoven, er det tydeligt, at det store løvspring "står lige for døren".
På mange af bøgetræerne strutter de brune bladknopper af bare iver for at springe ud, og enkelte af de unge bøgetræer vil da heller ikke stå tilbage for ”skovfogedens bøgetræ”, så de har også fået fine, sarte og næsten transparente, lysegrønne blade, som i det rette sollys nærmest glimter som grønne smaragder. Enkelte af de ældre bøgetræer - især dem i skovbrynene - har også så småt fået blade og er parat til at springe helt ud.
På mange af bøgetræerne strutter de brune bladknopper af bare iver for at springe ud, og enkelte af de unge bøgetræer vil da heller ikke stå tilbage for ”skovfogedens bøgetræ”.
Så det kan ikke vare længe, før bøgeskoven bliver lysegrøn og efter nogen tid lukker helt til for sollyset og dermed ændrer livsbetingelserne for skovbundens planter. Uden sollys, ingen vækst. Men indtil da lever bøgen op til sin status som Danmarks nationaltræ - de høje og slanke stammer med kroner af sarte og lysegrønne blade.
Det er ikke underligt, at bøgen har fået plads i mange af vore danske sange. Adam Oehlenschläger skrev i 1819 "Der er et yndigt land, det står med brede bøge", (som siden da er blevet Danmarks nationalsang), og cirka 100 år senere skrev L.C. Nielsen den populære forårssang "Jeg ser de bøgelyse øer" - og netop udtrykket "bøgelyse" rammer plet midt i bøgens løvspringstid.
Og mens de gamle bøgetræer gør klar til "det store spring", er de nye allerede på vej.
Nogle steder i skovbunden nærmest vrimler det med de små og karakteristiske bøgekimplanter, som spirer fra de utallige frugter (kaldet bog), som bøgetræerne smed sidste år.
Jo ... også her er det herligt at iagttage naturens forunderlige cyklus - og det kan ikke siges for ofte: Tag en tur i skoven og kom tæt på naturen!
