Det er tidlig morgen omkring solopgang.
Aftenen før havde de meldt i vejrudsigten, at det ville blive en forholdsvis kølig nat, og hen på morgenstunden ville der komme tågebanker.
Når vejrudsigten siger sådan, så tænker jeg altid ”yes” - det bliver fint fotovejr. Med det in mente stod jeg op lige før solopgang. Slog gardinerne til side, og til min store glæde kunne jeg se, at disen lå fint ud over markerne.
Jeg skyndte mig at få en gang hurtig morgenmad, blev nødtørftigt vasket og fik tøjet på. Herefter fandt jeg kameraet frem, gik ud bilen og kørte ud i det - af dis - fortryllede landskab.
Jeg havde ikke kørt ret lang tid, før jeg så en flok måger på en mark med dis i baggrunden, som nok var et motiv værd. Her gjorde det første stop.
Jeg fortsatte turen ud i det magiske landskab. Det var næsten som at åbne dørene i en drøm. Sådan viste landskabet sig for mig, som bølger af lys, der brydes i morgendisen, som jeg helt mangler ord for at beskrive.
Jeg fortsatte turen ud i det magiske landskab. Det var næsten som at åbne dørene i en drøm.
En følelse, som billederne her gerne skulle kunne gengive, selv om de er en ringe erstatning for det at være ude i det virkelige landskab.
Jeg følte mig faktisk lidt som en ræv i en hønsegård, for det var svært at bestemme mig for, hvilket motiv der var det bedste.
Var det mågerne på marken med disen i baggrunden, eller var det den dampende dis, der stod op fra buske og træer på banken, eller den stråledans, solen gav disen i modlyset over træerne, eller var det synet af solen, der strålede som en diamant gennem træets blade?
Jeg ved det ikke, men bedøm selv - eller endnu bedre: Tag selv ud en af disse disede morgener og oplev skuespillet - god tur.
