Annonce
Hedensted

Se de vilde billeder: Når skoven får lov at passe sig selv

Grund Skov ved Vejle Fjord, marts 2021. Her er såkaldt urørt skov. Foto: Jacob Iskov, Træskohage
Den såkaldte "urørte skov" får i disse år mere plads på bekostning af produktionsskoven. Det er en gevinst for naturens mangfoldighed og dermed også for alle os naturinteresserede, skriver Jacob Iskov - der her viser rundt i Grund Skov, hvor naturpleje er en saga blot.

Vi danskere elsker at gå tur i skoven, og heldigvis er der mere eller mindre skov over det meste af landet, så de fleste af os har rimelig let ved at komme i skoven. Faktisk dækker vores skove et samlet areal på cirka 4860 kvadratkilometer, og det svarer til lidt over halvanden gange Fyns areal.

Skoven er ifølge forskere ved Aarhus Universitet den naturtype, der giver levested for et flertal af alle levende dyre- og plantearter i Danmark.

Samtidig ved vi, at størstedelen af vores truede dyre- og plantearter hører til i skovene.

Det er således utrolig vigtigt at forbedre skovens biodiversitet, altså at gøre levevilkårene for dyr og planter i skoven bedre.

Grund Skov ved Vejle Fjord, marts 2021. Her er såkaldt urørt skov. Foto: Jacob Iskov, Træskohage

Det er da også er regeringens hensigt. Den har sammen med støttepartierne besluttet at skære ned på den kommercielle skovdrift og til gengæld øge arealerne med urørt skov. Målet er, at urørt skov på landsplan skal dække et areal lige så stort som to gange Langeland, og det vil på sigt være en stor gevinst for skovens mangfoldighed og give de truedede arter bedre levevilkår.

Eller sagt på en anden måde: Vi får mere vild natur i skovene til gavn for dyr og planter samt for alle os naturinteresserede.

Grund Skov ved Vejle Fjord, marts 2021. Her er såkaldt urørt skov. Foto: Jacob Iskov, Træskohage

Går vi en tur i Grund Skov på nordsiden af Vejle Fjord, kan vi flere steder se, hvordan skovene fremover vil komme til at se ud, når de får status som urørt skov.

Naturstyrelsen har nemlig i de senere år her ladet større skovarealer ligge urørt hen uden nogen form for skovdrift og anden menneskelig indblanding. Stormvæltede træer får lov til at blive liggende, hvor de falder, og vil, som årene går, gå i forrådnelse og undervejs være levested for lav, svampe, snegle, orme, biller og andre insekter - og dermed være en del af den store fødekæde.

Nogle steder ser det voldsomt ud - væltede træer ligger på kryds og tværs hen over skovbunden eller støtter sig bare til andre træer, som stadig holder sig oprejst.

Grund Skov ved Vejle Fjord, marts 2021. Her er såkaldt urørt skov. Foto: Jacob Iskov, Træskohage

Andre træer har lagt sig helt ned i deres fulde længde, og efterhånden som tiden den går, vokser der lav og mos på stammerne, og nedbrydelsen af træet begynder - det går langsomt, men sikkert i forrådnelse.

Nogle gange knækker de store stammer i svage grengafler, andre gange falder de ved roden, og man må undre sig over så lidt rod, selv store træer faktisk kan have.


Nogle gange knækker de store stammer i svage grengafler, andre gange falder de ved roden, og man må undre sig over så lidt rod, selv store træer faktisk kan have.


Døde træer, gamle grene og træstubbe kaldes under ét for dødt ved, og jo mere af det, jo bedre er det for biodiversiteten i vores natur. Prøv selv at rode lidt rundt i en gammel træstub eller fjern lidt af barken på en gammel og halvrådden træstamme, der ligger i skovbunden. Og pludselig ser du liv - larver, snegle og biller.

Grund Skov ved Vejle Fjord, marts 2021. Her er såkaldt urørt skov. Foto: Jacob Iskov, Træskohage

Under mit lille forsøg med at fjerne et stykke bark kom tre træbukke til syne, men på grund af temperaturen var de bestemt ikke aktive, så barken blev straks lagt på plads igen.

En anden gammel og mørnet træstamme havde været brugt som spætteværksted, hvor flere grankogler nærmest var skruet eller presset ind i det møre træ, indtil det sad fast, så spætten kunne få fat i frøene. Og flere steder i skoven kan man se knækkede træer, hvor en del af stammen er blevet stående og efterfølgende gået mere eller mindre i forrådnelse, hvorefter flagspætten har hugget hul og redekammer i stammen.

Grund Skov ved Vejle Fjord, marts 2021. Her er såkaldt urørt skov. Foto: Jacob Iskov, Træskohage

Og så lige en dejlig overraskelse: En gammel og udhulet træstub iklædt mos på kanten og siderne og fyldt med regnvand, hvori det flotteste billede af et gammelt egetræ spejlede sig. Herligt!

Torsdag fortalte Jacob Iskov om produktionsskoven - der også byder på spændende oplevelser.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Bytte-bytte-bygrund: Borgmester gør klar til at afgive en pæn bid af Sønderbrogade

Navne For abonnenter

Sanne har været bagerjomfru i 25 år: Uden hende var butikken ikke den samme

Annonce