Annonce
Trekantområdet

Se grafikken: Her skal du køre for at undgå trængsel på motorvejen

Trængslen er ikke overraskende værst i morgen- og eftermiddagstimerne. Arkivfoto: Søren Gylling

Tal fra Vejdirektoratet, som JydskeVestkysten har fået udleveret, viser ikke overraskende, at morgen- og eftermiddagstimerne, er de travleste timer på motorvejen.

Ifølge tallene, som stammer fra 2018 og er de seneste, der er endelige opgjorte, er der allermest pres på motorvejen mellem klokken 15 og 16, hvor 7593 biler i gennemsnit kører på strækningen mellem frakørsel 63 og 64, der ifølge Vejdirektoratets tal er den travleste strækning omkring Kolding.

Antallet af biler en time tidligere, altså mellem klokken 14 og 15, er 6558, og det er i det tidsrum, eftermiddagstrafikken for alvor sætter ind. Mellem klokken 13 og 14 er der 5343 biler på strækningen, mens antallet først på eftermiddagen og hele formiddagen ligger mellem 4200 og 4400.

Morgentimerne er mindre travle end eftermiddagen. Mellem klokken 06 og 07 kører der 6404 biler på strækningen, mens der mellem 07 og 08 kører 6486. Tallet falder markant den næste time, hvor næsten 2000 færre biler befinder sig på motorvejen. Derfor kan det altså anbefales at køre på arbejde en time senere, hvis man har mulighed for det.

Det er enormt vanskeligt at sige, hvor mange biler der præcis skal være på vejene, før der er trængsel. Ifølge Vejdirektoratets vejregler kan der være 2300 biler per spor i timen på en motorvej. Men dette tal falder alt efter sporenes bredde, stigningen på strækningen, antallet af lastbiler, hvordan man fletter ind på motorvejen og mange andre lokale parametre.

Tryk på grafikken herunder for at se grafikken i stor størrelse

Annonce
Grafik: Casper Vagner Christensen

Mange biler om lørdagen

Ser man nærmere på de konkrete dage, er torsdag klokken 15 til 16 travlest. Fredag mellem 14 og 15 ligger nummer to. Her kører henholdsvis 7876 og 7840 biler på strækningen.

Der er omvendt allermest plads på motorvejen natten til søndag mellem klokken 03 og 04, hvor Vejdirektoratet kun har talt 203 biler i gennemsnit.

De travleste formiddagstimer er noget overraskende lørdag mellem fra 9 til 12, hvor der i løbet af de forskellige tidsintervaller kører henholdsvis 5140, 5779 og 5563 biler i gennemsnit.

Trængslen er ikke overraskende værst i morgen- og eftermiddagstimerne. Arkivfoto: Søren Gylling
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Live: FN-klimatopmøde udskudt på grund af coronavirus

Vejle

Syv ansatte venter stadig på svar efter udbrud: En beboer mere på plejehjem er smittet med coronavirus

Børkop

Lisbeths corona-syge mand ligger bevidstløs i respirator: Pas på jer selv og ikke mindst pas på andre!

Annonce