Annonce
Vejle

Se kortet: Vejarbejdet står ikke stille, og flere veje er genåbnet

Selvom både vand og corona giver udfordringer for folkene i Vej & Park, så bliver der stadig arbejdet på at genåbne de veje, som blev lukket efter mange uger med kraftig regn.
Annonce

Vejle: Siden februar, som var plaget af rigtig meget regn, har mange veje i Vejle Kommune været helt eller delvist spærret i en periode.

Omkring 20 veje blev ramt, enten fordi der stod vand på kørebanen, fordi skråningerne var ved at styrte sammen, eller fordi asfalten simpelthen gav efter for den våde undergrund.

Nu er vi efterhånden kommet et stykke ind i marts, som heldigvis har været en del mere tør end februar.

Og det hjælper på situationen, fortæller Lars Bolander, der er afdelingsleder i Vej & Park ved Vejle Kommune.

- At det er holdt op med at regne, er første vigtige faktor, fortæller afdelingslederen, som desuden kan oplyser, at ni ud af de oprindeligt 20 spærrede veje nu er blevet genåbnede.

Annonce

Udbud er stadig et krav

- Men flere steder kan det altså tage tid at stabilisere sig, så vi kan gøre noget ved problemerne, påpeger Lars Bolander.

Hvis løsningen er at banke egetræspæle i jorden for at stabilisere en skråning, så kan det bedst gøres allerede nu, mens jorden er blød. Men skal der lægges nye rør eller en vejkasse i jorden, så er det stadig for vådt.

- Her er vi nødt til at vente på, at vandet falder, forklarer Lars Bolander og tilføjer:

- Nogen undrer sig måske over, at det tager lang tid, men selvom man er i denne slags situationer, hvor veje bliver lukket, og man er generet af det, så skal vi som kommune fortsat følge alle udbudsregler. De er ikke annulleret, og vores egen Materielgård kan ikke udføre alt arbejdet. Det har de ikke maskinerne til.

Annonce

Også corona-ramt

Også Vej & Park er ramt af corona-situationen, og de fleste folk er sendt hjem og skal arbejde hjemmefra.

Men det betyder ikke, at arbejdet med udbedringer af vejene er gået i stå, forsikrer Lars Bolander.

- Arbejdet fortsætter, men vi holder vores møder per telefon og Skype i stedet for at mødes fysisk, siger han og fortsætter:

- Hvis der opstår situationer ude på de enkelte strækninger, må vi forsøge at håndtere det ved at få billeder og videoklip fra stedet, og så må vi ellers også bare stole på vores samarbejdspartnere. Det gør vi såmænd også normalt, men dette er bare en lidt anden måde at arbejde på.

Vejlevej ved Bredsten bliver forhåbentlig genåbnet i slutningen af marts, fortæller afdelingsleder i Vej & Park, Lars Bolander. Arkivfoto: Mette Mørk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce