Annonce
Sport

Se tallene: FC Fredericia har fået sin bedste start i 14 år

FC Fredericia har med 12 point for fem kampe spillet sig til sin bedste start i 14 år. Arkivfoto: Søren Gylling
Med 12 point for de første fem runder af 1. division, har FC Fredericia fået sin bedste start i 14 år. Blot én gang før er det lykkes at skrabe 12 point sammen på fem kampe.
Annonce

Fredericia: Med 12 point for de første fem kampe har FC Fredericia fået sin bedste begyndelse siden sæsonen 2006/07. Altså den bedste start i 14 år.

Dengang, for 14 år siden, var Jan Vingaard træner for FC Fredericia. Nu er det Michael Hansen.

Direktør Stig Pedersen har været med i alle årene, og han nyder udsigten til tabellen.

- Det er en tilfredsstillelse at se, konstaterer han.

FC Fredericia måtte skifte træner kort før sæsonen, fordi Jonas Dal blev ansat i AC Horsens. Michael Hansen kom ind med 14 dage til sæsonstarten, og han har formået at skabe et slagkraftigt FC Fredericia-mandskab på rekordtid.

- Trænerskiftet kom pludseligt. Vi vidste, at risikoen var der, men vi havde ikke forudset det. Michael trådte til, og vi stod klar fra første fløjt i 1. division. Vi er glad for starten. Den giver ro og forstærker tilliden til, at Michael er den rette mand, siger Stig Pedersen.

Annonce

Spændende unge spillere

Spørgsmålet er, hvad FC Fredericia kan bruge starten til.

Først og fremmest er nedrykningspladserne distanceret med 12 point. Det kommer FC Fredericia ikke til at formøble.

- Vi har fået en fantastisk start. En god start er selvforstærkende, for hvis vi fortsætter, er vi hele tiden tæt på top-6, medmindre vi går fuldstændig i stå. Men det tror jeg ikke, vi gør. Jeg tror, vi bliver bedre, siger Stig Pedersen.

Til grund for de gode resultater ligger, ifølge direktøren, at de nye spillere passer perfekt ind i FC Fredericias trup.

-  Vi har nogle spændende unge spillere. Vi har haft en heldig hånd med de spillere, der er kommet ind. De passer godt med dem, der var her i forvejen. Og de har gjort dem bedre, siger Stig Pedersen.

Det bedste eksempel på det er Anders Holvad, som efter et par sløje sæsoner leverer nu. Han har scoret fire mål i sæsonens første fem kampe.

- Vi er stærkere fysisk, og det så vi i kampen mod Hvidovre. Det var ikke den mest sprudlende kamp, men den blev afgjort på syv minutter. Vi kan bedre stå imod i perioder, hvor vi ikke spiller så godt, siger Stig Pedersen.

Annonce

Nedrykkerne kommer

Spørgsmålet er, om FC Fredericia kan rykke op i denne sæson. Fortsætter pointhøsten, er en oprykning mejslet i granit, men:

-Det er stadig tidligt. Den første status kan man gøre efter de første 11 kampe. Da har man spillet mod alle en gang. Og så kan man sige: Hvor er vi henne?, siger Stig Pedersen.

Han regner med, at superliga-nedrykkerne fra Esbjerg, Hobro og Silkeborg bliver bedre.

- Nedrykkerne kan være længe om at komme i gang, men når de kommer i gang, tager de mange sejre. Vi skal vinde nogle af de indbyrdes kampe mod dem for at være med helt fremme, siger Stig Pedersen.

FC Fredericia tager søndag mod Helsingør. Oprykkeren har ni point for de første tre kampe.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

To børnehaver i Vejle ramt af corona: 51 børn og 11 voksne sendt hjem

Vejle Boldklub For abonnenter

Karakterbogen: Flere strålede i en flot VB-sejr

Annonce