Annonce
Børkop

Se video fra luften: Brandtomt ligner noget fra en krigsfilm

Brand hos virksomheden Schou. En del af dens lager er brændt helt ned. Foto: Mette Mørk
Der er stadig gang i efterslukningen af storbranden hos virksomheden Schou i Børkop. Se video fra luften.

Brand: Brandfolk er stadig her onsdag eftermiddag i gang med at efterslukke branden, der i går nedbrændte nogle store lagerbygninger hos Schou i Børkop.

Vores fotograf Mette Mørk var onsdag formiddag forbi, og hun sendte et kamera i højden, og herfra kan man se, at branden i den grad har taget fat.

- Det er egentligt mest damp, man kan se nu her, men der er dog også røg i det. På grund af vindretningen kan de især lugte det i Gårslev, forklarer Kristian Müller, der er indsatsleder hos TrekantBrand.

Han forventer ikke, at branden bliver slukket helt før i morgen torsdag.

- Det er svært at komme ind til gløderne, så det ulmer nedenunder de brændte lagervarer. Vi kan ikke fysisk gå ind til det, så vi spuler vand på fra oven, og så tager det ekstra tid, forklarer han.

Kristian Müller forventer, at der derfor skal arbejdes hele dagen, men forhåbningen er, at når natten falder på, kan det klares med et par mand, der holder øje.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Billund

Foredrag med motorcykelmutter

Vejle For abonnenter

Efter kræftsygdom har ridefysioterapi hjulpet Mona: Men træningen er spildt, hvis man skal køre langt bagefter

Annonce