Annonce
Fredericia

Se video: Kent og hans guitar har fulgtes ad i over 60 år

Kent Illum Petersen fra Fredericia har levet med sine guitarer, siden han var omkring 12 år. Her er han til øveaften med Fredericia Bigband, som han har været med i siden opstarten for 43 år siden. Foto: Peter Friis Autzen
75-årige Kent Illum Petersen fra Fredericia har spillet guitar i et utal af bands og orkestre gennem mere end 60 år. Han er blandt andet aktiv i Fredericia Bigband.

Fredericia: Det hele begynder ved et lejrbål for omkring 65 år siden.

Kent Illum Petersen er ni eller ti år. Han spiller trompet i et spejder-agtigt orkester, der er taget på lejr. Ved bålet sidder en af de andre og spiller guitar.

- Jeg kan huske, at jeg kunne lide lyden. Og jeg kan lide, at guitaren spillede harmonier og melodier - hvilket trompeten ikke gjorde, siger den i dag 75-årige musiker.

Kort derefter skiftede Kent instrument. I første omgang blev det dog ikke til en guitar, men en ukulele: Et firestrenget instrument, der ligner en miniguitar. Men to-tre år senere skiftede han til en rigtig guitar i fuld størrelse og med seks strenge. Og så begyndte det for alvor at tage fart.

Kent har spillet i et utal af orkestre og bands. Han har turnéret i ind- og udland og er stadig aktiv med omkring 20 spillejobs om året. Blandt andet med Fredericia Bigband, som han har været en del af siden etableringen for 43 år siden.

Hvor mange guitarer, jeg har? Lad mig se... Cirka fire. Nej, fem.

Kent Illum Petersen

Mig ha' en fillin

Hvis man skal helt tilbage og finde kimen til Kents musikinteresse, skal man endnu længere tilbage end lejrbålet i ni-ti-års alderen. Endda tilbage til før, han begyndte at spille trompet.

- Jeg har nok været tre eller fire år, da jeg sagde til min far, at jeg ville have "en fillin". Jeg kunne ikke sige "violin". Jeg fik en, men jeg besluttede mig hurtigt for at holde den som en guitar i stedet for som en violin, siger Kent og griner af, at violinen dermed blev et vink om en fremtid med ukulele, guitar og sidenhen også banjo.

Hjemme hos Kent, hans forældre og hans fire søskende stod et klaver. Hans ene søster hyggespillede lidt, men ud over hende er Kent ret alene om sin aktive musik-kærlighed. Til gengæld havde han iver og drive nok for en hel familie.

- Da jeg var omkring 18-20 år, begyndte jeg at improvisere på min guitar. Og dér skete der for alvor noget, som greb fat i mig. Jeg kom ind i en boble, hvor musikken spillede sig selv, og det hele bare hang sammen. Jeg tror, at det var dér, jeg for alvor besluttede mig for at gå musikkens vej, siger han.

Og det gjorde han så.

Købmand på turné

Selvom musikken hev og sled i den unge Kent, tog han en helt anden uddannelse.

- Jeg blev købmand. Jeg blev udlært hos Købmand Karl Nielsen på hjørnet af Jyllandsgade og Kongensstræde. Dengang var der rigtige købmænd til. Ingen selvbetjening, og alt blev vejet af i den mængde, kunden bad om. Uanset om det var sennep eller sukker, siger han.

Efter at være blevet udlært, tog musikken dog over. Nu kunne den ikke holdes tilbage længere.

Kent turnerede i det meste af Danmark med både danske, svenske og italienske orkestre. Han kom også til udlandet at spille.

- Jeg var i Tromsø (det allernordligste Norge, red.). Her mødte jeg min kone. Hun mente ikke, at musik var et rigtigt job. Så jeg måtte finde mig et rigtigt arbejde, siger Kent.

Han arbejdede både som omrejsende repræsentant, sælger og på kontor. De sidste mange år af sit arbejdsliv var han ansat på det dengang kommunale skattekontor i Fredericia.

Undervejs i arbejdslivet holdt han fortsat masser af gang i musikken - men kun som bijob.

I 2005 gik han på efterløn, og så blev der igen god tid til musikken.

Bigbandet tæller 15-17 mand og har optrådt med adskillige store navne. Her er de til øveaften på på Kirstinebjergskolen Afdeling Indre Ringvej. Foto: Peter Friis Autzen

Dans, jazz og pigtråd

Livet med guitaren har budt på mange oplevelser.

- Jeg har turneret som dansemusiker, hvor vi spillede klassikere som Kai Normann Andersen og den slags. Jeg har også spillet pigtråd. Det er skiftet gennem årene, men jazzen har altid været med. Det er jazzen, der er vigtigst, siger Kent.

Så da bekendte i 1976 tog initiativ til at danne Fredericia Bigband, slog han til. Bandet passede fint ind i hans jazz-glæde. Og at spille med dygtige, dedikerede musikere er altid en fornøjelse.

- Det er faktisk dét, der betyder mest: At spille med folk, der er dygtige. Så får man virkelig noget ud af det, siger han.

ElboBladet møder Kent en times tid inden øveaften med Fredericia Bigband. Og så snart man kan høre de andre musikere gøre instrumenter klar og rigge til i nabolokalet, begynder Kent at trippe lidt for at komme ind og være med.

- I et orkester med 15-17 medlemmer nytter det ikke, at nogen mangler, forklarer han.

Men det er nu ikke bare hold-disciplinen, der trækker i ham: Han vil ind at spille. Hellere nu end om lidt.

Sådan har det været siden lejrbålet for 65 år siden.

Kent har altid passet godt på sine ører. Det kan være nødvendigt - både når han sidder foran bigbandets blæsere, eller når han som guitarlærer har haft elever, der ville spille høj rock. Foto: Peter Friis Autzen
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

112 For abonnenter

Jeanette og Kenneth fra Jerlev overtog Humlum Kro i februar: - Det ser meget håbløst ud lige nu

Annonce