Annonce
Sport

Se videoen: Da kampuret slog 10 sendte barndomsbyen klapsalver af sted til Eriksen

På torvet foran Guldkronen i Middelfart var lokale samlet for at se landskampen mod Belgien på storskærm.

Middelfart: Lørdag så de en af deres egne kæmpe for sit liv på Parkens græstæppe bag en mur af rødhvide trøjer og tårer. Torsdag eftermiddag sendte de klapsalver af sted mod Danmarks nummer 10.

På torvet foran Guldkronen i Middelfart - Christian Eriksens barndomsby - var unge og gamle samlet ved borde og bænke med øjnene rettet mod storskærmen, hvor det danske landshold var oppe imod Belgien. På forhånd havde både de danske fans og det belgiske landshold annonceret, at det tiende minut af kampen skulle runge af klapsalver som støtte og hyldest til Christian Eriksen, der faldt om med et hjertestop i kampen mod Finland.

Så da kampuret slog 10, rejste de par hundrede fremmødte landsholdsfans sig og sendte  klapsalverne op mod storskærmen.

Annonce

Og det var en flot gestus, mente Jørgen Rønbjerg, der havde taget turen fra privaten i Strib for at se landskampen.

- Det var selvfølgelig meget rørende. At så mange mennesker i hele Europa sender deres hilsner til både Christian og hans familie. Det er helt sikkert meget rørende, sagde han.

Da kampuret slog 10, rejste de fremmødte på torvet foran Guldkronen i Middelfart sig og hyldede Christian Eriksen. Foto: Jonathan Møller Nielsen

- Det var jo nationalt

20-årige Anton Dunk Olsen, der var taget ned på torvet med en flok venner, mærkede også, at det var noget særligt.

- Det var jo nationalt. Hele kampen igennem har man jo kunnet mærke den her danske stemning. Det er det, jeg personligt godt kan lide ved fodbold, sagde han til avisen i pausen.

- Det rører jo folk, fordi han kommer fra det her område. Det er fuldstændig fantastisk, at folk bakker op om det, sagde Anton Dunk Olsen.

Folk i alle aldre var mødt frem foran storskærmen på torvet for at følge danskernes kamp mod Belgien. Foto: Jonathan Møller Nielsen

Han har i dagene siden Eriksens hjertestop kunnet mærke, at det har fyldt i lokalområdet.

- Jeg har kunnet se det på de sociale medier, at alle mulige her fra Middelfart - også fra MG&BK (Eriksens barndomsklub, red.) - har lagt en masse ting op. Jeg har også selv spillet i klubben i mange år og har set op til ham jo. Det tror jeg, alle unge mennesker, der spiller i MG&BK, gør. Han var jo den, der gik hele vejen, sagde Anton Dunk Olsen.

Annonce

Fodboldstemningen tilbage

Lørdag blev kampen mod Finland også vist på storskærm foran Guldkronen. Efter kampen beskrev Middelfart-borgmester Johannes Lundsfryd (S) det chok, der gik gennem folk, da Christian Eriksen kollapsede, og hvordan byen lå tavs hen senere samme aften.

- Jeg tror, alle her i byen var berørt af situationen, sagde han til Fyens Stiftstidende.

Der blev skrålet igennem til nationalmelodien før startfløjtet. Foto: Jonathan Møller Nielsen

Men torsdag var den gode stemning altså tilbage på torvet i Middelfart. Allerede inden startfløjtet rejste tilskuerne sig og klappede, da et stort banner med Eriksens navn og rygnummer blev foldet ud på grønsværen i Parken. Og da Danmark scorede til 1-0, brød jublen ud i sommersolen. En lille dreng i landsholdstrøje blev hævet op på fars skuldre med det danske flag over skuldrene.

Som kampen skred frem, fandt stemningen et sommerligt, roligt leje. Og selvom danskerne endte med et nederlag, leverede middelfarterne en sidste klapsalve til holdet efter slutfløjtet.

Fodbolden kunne igen samle og begejstre. Også i Christian Eriksens hjemby.

I Parken blev en kæmpe landsholdstrøje med Christian Eriksens navn og nummer rullet ud. Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix.
Annonce
Vejle For abonnenter

Sådan får man bugt med den: Giftig plante skal rives op og bekæmpes nu, inden den kaster frø

Danmark

Mandagens coronatal: 785 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Borgmester byder bemanding for fuldt blus velkommen: Men coronarelaterede løsninger kan fortsat hænge ved fremover

Erhverv For abonnenter

Vejlensers markedsføringsbureau får eftertragtet 'løve' ombord som investor: Bestod svendeprøven ved at hjælpe tøjvirksomhed fra Løvens Hule

Vejle

Drag-banko var et hit: Vestbyens Torv kommer nok igen

Kultur For abonnenter

Det er besværligt - men ikke umuligt - at få lov til SUP og kajak på idyllisk sø: Sådan kan det lade sig gøre

Vejle Boldklub For abonnenter

Derfor er det vigtigt, at VB fik sit første point

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Sport

God optakt til sæsonen: Brande IF vandt 5-2

Erhverv

Byrådspolitiker foreslår ny uddannelse i Vejle: - Vi er blevet landets femtestørste kommune. Det forpligter.

Sport

Viktor Axelsen vinder OL-guld efter vanvittig finale

Debat

Burde have været bevaret

Navne For abonnenter

Søren havde det som bøffen i et lunt coinoffer hos McDonald's, så han ville kun på prøve i banken

Erhverv For abonnenter

Trin-for-trin: Sådan ser processen ud, hvis Vejle skal gøre alvor af at oprette en helt ny uddannelse

Annonce