Annonce
Sport

Sejr i finale nummer to - på søndag venter endnu en

Med fredagens sejr i Faaborg er der lagt op til en vaskeægte finale, når Rækker Mølle søndag den 8. marts kommer på besøg i Lynghallen. Vinderen af den kamp står med alle kort på hånden i forhold til at rykke op i 1. division. Arkivfoto: Alex Hermann
Grindsted GIF slap fra fredagens meget vanskelige udekamp i Faaborg med en sejr på 28-27. På søndag går det løs i det, der kan ende som en regulær finale om en billet til 1. division.
Annonce

Grindsted: Det blev en festlig tur hjem fra Fyn fredag aften for Grindsted GIF's håndboldhold og de 60-70 mennesker, der havde taget den lange tur for at bakke op om de lokale håndbolddrenge. Efter en tæt kamp kunne Grindsted trække det længste strå med en sejr på 28-27, og dermed er Grindsted for alvor inde i billedet til en billet til 1. division.

Grindsted GIF topper nu rækken blot et enkelt point foran Rækker Mølle, og netop Rækker Mølle er modstanderen i Grindsteds næste kamp. Det er altså en kamp, der meget vel kan ende som en regulær finale om oprykningen.

Faaborg er det tredje hold, der har været inde i billedet til oprykning, men det løb er muligvis kørt, efter Grindsted tog fra Sydfyn med begge point. En sejr, som træner Flemming Pedersen er meget glad for.

- En flot sejr på en meget svær udebane, hvor vi er bagud gennem store dele af kampen, så man kan ikke være andet end glad og tilfreds, siger Grindsted-træneren.

Grindsteds målscorere

Daniel Jørgensen - 11 mål.

Hjalmar Andersen - 6 mål.

Frederik Nielsen - 4 mål.

Rolf Ravn - 2 mål.

Bjake Nybo - 2 mål.

Thomas Theilgaard - 1 mål.

Jacob Pedersen - 1 mål.

Annonce

Ny finale på søndag

Selvom Grindsted indledte opgøret bedst, var det hjemmeholdet, der gennem store dele af kampen var i teten. Det var da også Faaborg, som førte med en enkelt pind ved pausen, og i 2. halvleg brugte Grindsted meget af tiden på at jagte en kneben føring.

Grindsted viste stor moral ved at komme tilbage i opgøret og bringe sig i front, men først med 40 sekunder igen, da Daniel Jørgensen for 11. gangs endte kuglen i nettet og bragte Grindsted foran med to, var kampen afgjort.

- Stor ros til Faaborg for deres arrangement til dagens kamp og ikke mindst tak til alle de tilskuere, der tog til Fyn en fredag aften for at støtte os. Det værdsætter vi virkelig, lyder det fra Flemming Pedersen, som nu ser frem til næste søndags finale.

- Nu har vi igen-igen en finale mod Rækker Mølle næste søndag, hvor vi spiller om førstepladsen. Vi glæder os, og så håber vi virkelig, at vi kan få fyldt Lynghallen, så vi kan give os selv de bedste forudsætninger for at vinde, siger Flemming Pedersen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Corona-virus gik nærmest amok på Aarhus-bar - antallet af smittede er nu oppe på 25  

Vejle

Beboertalsmand efter flere smittetilfælde på Søndermarken: Regionen bør tilbyde corona-test til alle i Løget

Annonce