Annonce
Erhverv

Selvstændig har byttet skrivebordet ud med skadedyrsbekæmpelse

Heinrich Bro og hunden Jeppe står klar til at bekæmpe alle slags skadedyr i såvel dagtimer som på skæve tidspunkter af døgnet. Foto: Gustav Roesbjerg Pedersen
Heinrich Bro sagde sit job som leder op, da han ikke trivedes i kontorarbejdet. I stedet er han nu tilbage i sit tidligere arbejde som skadedyrstekniker, men denne gang som selvstændig.
Annonce

Rask Mølle: Egentlig håber Heinrich Bro kun på at se sine kunder én gang, når han er ude ved dem.

For om så det gælder forebyggelse, eller skadedyrene skal bekæmpes, er målet for Heinrich Bro, at arbejdet gøres ordentligt første gang.

Det er blandt andet med faglighed og troværdighed i baghovedet, at Heinrich Bro for en måneds tid valgte at gå den selvstændige vej og starte virksomheden Pestibus Skadedyrssikring.

- Den gode rådgivning, synes jeg, er vigtig. Jeg kan se i min branche, at det handler om mersalg, men jeg synes godt, man kan være ærlig og give den rådgivning, der hjælper folk af med problemet, siger Heinrich Bro.

Vi har planer og mål om at være førende. Ikke på størrelse, men på kvalitet

Heinrich Bro, nystartet skadedyrstekniker, Pestibus Skadedyrssikring

Annonce

Hjælpende hånd

I flere år har Heinrich Bro arbejdet med skadedyrsbekæmpelse. Både som teknikeren, der er ude hos folk, og senest som leder i en virksomhed, der arbejder med rottebekæmpelse i Skanderborg Kommune. Arbejdet på kontoret var dog ikke tiltalende, så derfor valgte han at kvitte det tidligere på året.

Efter et par ugers overvejelse blev han prikket på skulderen af et par bekendte, som mente, at han skulle tilbage i arbejdet som skadedyrstekniker, og at de gerne ville hjælpe ham i gang ved blandt andet at sidde i bestyrelsen. Det blev startskuddet til Pestibus Skadedyrssikring.

Selvom virksomheden kun tæller én ansat - Heinrich Bro selv - bruger han ordet "vi" om virksomheden, når han fortæller om sit arbejde. Virksomheden tæller nemlig også en uvurderlig, firbenet makker, Jeppe, som hjælper med at opsnuse skadedyrene og sætte en stopper for dem.

Arealmæssigt dækker Heinrich Bro både Jylland og Fyn, men han håber særligt på at etablere sig lokalt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

18-årig døde efter en voldsom anholdelse: Hvorfor stilles ingen til ansvar?

Ikast-Brande

Byguider i Brande er klar

Vejle For abonnenter

Efter Sofies død i badekarret: Nu måler Vejles bosteder badevandet med et termometer

Danmark For abonnenter

20-årige Sofie døde i badekar på bosted: Medarbejdere makulerede vigtig badeinstruks

Annonce