Annonce
Børkop

Selvstyrende tanker i Gauerslund: Onlinemøde lægger op til en ny begyndelse

Gauerslund Idrætscenter skal være selvstyrende, og der holdes snart stiftende generalforsamling. Forinden er der på torsdag et onlinemøde, hvor alle kan deltage og blive klogere på kandidaterne med videre. Illustration: Constructa a/s
Gauerslund Idrætscenter skal være et selvstyrende center, og snart er der stiftende repræsentantskabsmøde. Forinden er der onlinemøde, hvor man kan blive klogere på på blandt andet dem, der stiller op til bestyrelsen.
Annonce

Gauerslund: 25. februar er en skæringsdato af de helt store for det kommende Gauerslund Idrætscenter, for det er dagen, hvor der holdes stiftende repræsentantskabsmøde.

Det er her, den nye bestyrelse vælges. Og den nye formand ligeså.

Forinden holdes et lille orienterings- og hvervemøde, hvor der gives en kort intro og lægges op til dialog med interesserede i bestyrelsesarbejdet.


Dermed er vi efterhånden nået til en afslutning på det, der bliver en begyndelse på noget helt nyt.

Poul Mortensen, ordstyrer ved mødet torsdag


- Det bliver et onlinemøde, hvor man kan høre mere om tankerne bag selvstyreambitionen, og hvor man kan stille spørgsmål relateret til bestyrelsesarbejdet. Der er allerede ni, der potentielt er kandidater til bestyrelsen. Og hvem ved, måske der opstår interesse hos et par stykker mere. Det vil kun være en styrke for valgprocessen, når de syv pladser til bestyrelsen skal besættes, siger Poul Mortensen, der bliver ordstyrer til det virtuelle møde torsdag aften.

Annonce

Manglet fysiske møder

Han er selv formand for tennisklubben, og han stiller ikke på til repræsentantskabet, men har været med i arbejdet med at få formet grundlaget for etablering af en selvstyreforening.

- Det har været et langt tilløb, som har manglet muligheden for fysiske møder, hvor man kan stille sig op på ølkassen og "male" visionen og få direkte interaktion med interesserede kandidater, men nu er vi ved at være på plads. Og dermed er vi efterhånden nået til en afslutning på det, der bliver en begyndelse på noget helt nyt, siger han.

Gauerslund Idrætscenter er en ny vej, der er ved at finde sin form og retning. Gennem snart 50 år har man haft Gauerslundhallen, der er drevet af Vejle Kommune, men der er ved at blive bygget en ny dobbelthal, og der lægges nu op til et selvstyrende idrætscenter, hvor lokalsamfundet tager mere ansvar og står for den daglige drift af idrætscentret efter overenskomst med Vejle Kommune.

Uddrag af formålsparagraf

Uddrag fra formålsparagraffen i selvstyreforeningens vedtægter:

"Foreningens formål er forretningsorienteret og lokalt forankret drift og udvikling af Gauerslund Idrætscenter, til gavn for idræt og aktiv fritid i Gauerslund og omegn. Foreningen fremmer fællesskab og samarbejde mellem centrets brugere."

- Der er mange spændende ting, som venter den nye bestyrelse. Helt lavpraktisk skal der indgås en selvstyreaftale med Vejle Kommune, ansættes en centerleder og rengøringsfolk, der skal findes sponsorer, ordnes forsikringer og så videre. Men vigtigst af alt skal der faciliteters samarbejde og løftes i fællesskab på tværs af foreninger og brugerinteresser. Så har man lyst til at være med til at sætte retningen på et område, der er inde i en helt utrolig positiv udvikling, har man muligheden for at være med fra starten, siger Poul Mortensen.

Annonce

Onlinemøde på torsdag

Der holdes torsdag 4. januar et orienterings- og hvervemøde. Det sker online, og det finder i tidsrummet klokken 20 til 21. Man kan finde et link til mødet på gauerslundic.dk.

På det stiftende repræsentantskabsmøde 25. februar vælges de syv nye bestyrelsesmedlemmer, der skal stå bag arbejdet med at gøre Gauerslundhallen til et selvstyrende Gauerslund Idrætscenter.

Det nye center skal efter planen stå klar til oktober.

25. februar skal de første syv nye bestyrelsesmedlemmer, der skal stå bag arbejdet med at gøre Gauerslundhallen til et selvstyrende Gauerslund Idrætscenter, findes.

Det nye center skal efter planen stå klar til oktober.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce