Annonce
Vejle

Ser du dårligt? Der er lys forude ved næste valg

Ved de kommende valg vil en stemmeboks på hvert valgsted været forsynet med en stærk LED-lampe. Arkivfoto: Michael Svenningsen

Kommunen bekoster LED-lamper i én stemmeboks på hvert af de 34 valgsteder og et avanceret forstørrelsesapparat på to valgsteder plus på borgerservice.

Vejle: Stemmesedler er lange og svære at overskue - ikke mindst, hvis synet er dårligt. Men nu er der hjælp på vej.

I 2019 skal vi i stemmeboksen to gange. Forude venter et folketingsvalg og valget til Europaparlamentet. Og ved de valg vil der være bedre forhold for svagtseende.

På alle 34 valgsteder i Vejle kommune vil en stemmeboks være udstyret med en stærk LED-lampe. Vælgeren får mulighed for selv at regulere lysstyrken og placeringen, så stemmesedlen kan læses bedst muligt.

Til det formål køber Vejle Kommune 40 lamper - så der er lidt at spilde af. De skal så monteres, når stemmeboksene stilles op.

Annonce

Forstørrelsesapparatet må ikke kunne tilkobles internettet og må ikke kunne affotografere stemmesedlen eller lagre data.

Indenrigsministeriets instruks til kommunerne

Skærme på to valgsteder

Kniber det så meget med synet, at en stærk lampe ikke er nok, er endnu et tilbud:

Nye regler fra staten betyder, at der skal være mulighed for at få stemmesedlen blæst op i stor størrelse via en intern tv-skærm - et såkaldt CCTV-system. Her kan forstørrelse, kontrast og lysstyrke reguleres af vælgeren.

Ifølge de nye regler fra Økonomi- og Indenrigsministeriet skal der være et sådant tilbud i hver af landets valgkredse. Da Vejle Kommune er delt i to kredse, køber kommunen to af de særlige skærme til sammenlagt 28.000 kroner.

Den ene vil inden valget blive stillet op hos borgerservice i kommunens administrationsbygning i Skolegade. Den kan så bruges af vælgere, der vil brevstemme.

På selve valgdagene har forvaltningen udset to valgsteder til skærmene - DGI Huset og Hældagerhallen. Valgstederne er udpeget, fordi de har fleste vælgere. Men da sagen forleden var på dagsordenen i byrådets økonomiudvalg, drøftede politikerne, om man kunne sprede tilbuddet lidt mere:

- Vi har jo en stor kommune, så måske skal de ikke begge stilles op i Vejle, siger viceborgmester Dan Arnløv Jørgensen (K).

Mulighed for transport

Ifølge viceborgmesteren vil svagtseende vælgere blive tilbudt transport til valgsteder med den nye skærm-teknik - akkurat som der er en række andre kørselsordninger for ældre og handicappede.

Udgiften til at anskaffe LED-lamper og skærme løber op i 95.000 kroner.

Annonce
Forsiden netop nu
112

Mand tildelte dørmand et knytnæveslag

Annonce