Annonce
Vejle

SF'er siger nej til boligprojekt, som Kryger fra Den Grønne Smaragd står bag

Det er højden på byggeriet i op til seks etager, der har fået SF's Morten Kristensen til at stemme nej til at sætte et lokalplanarbejde i gang. Illustration fra prospekt
Morten Kristensen nøjedes ikke med at tage forbehold for projektet, der er vokset fra 32 til 69 boliger - han stemte nej i teknisk udvalg, da planen om byggeriet i Trædballe var på dagsordenen.
Annonce

Vejle: SF's medlem af teknisk udvalg, Morten Kristensen, sagde nej, da udvalget i denne uge drøftede et boligprojekt ved Vardevej i Trædballe.

Projektet er vokset fra 32 rækkehusboliger til nu 69 boliger fordelt på 24 rækkehuse og 45 lejligheder i tre ejendomme i fire til seks etager.

Det er højden og de trafikale forhold, der får Morten Kristensen til at afvise planerne. Han vil i modsætning til de øvrige seks medlemmer af udvalget ikke sætte gang i udarbejdelsen af en lokalplan.

- Det er højden og de dårlige vejforhold, der er problemet. Samtidig hører jeg også, at det kan være en meget problematisk grund at bygge på, siger Morten Kristensen om den 16.000 kvadratmeter store grund på den stejle skråning ned mod Dalvej.

Naboer har også allerede protesteret mod de udvidede planer. Her er vandproblemer en af ankerne - sammen med den øgede trafik på de små veje.

Men med udvalgets beslutning er planarbejdet sat i gang. Der er brug for en lokalplan plus et tillæg til kommuneplanen før byggeriet kan realiseres.

Annonce

Gammel kending i vestbyen

Ifølge web-mediet Byens Ejendom er det en kending af området, der vil bygge. Ifølge mediet ejer Kryger Development fra Silkeborg grunden. Selskabet står i forvejen bag højhusbyggeriet Krygerhus længere inde ad Vardevej.

I det materiale, teknisk udvalg modtog i forbindelse med sagsbehandlingen, viser projektudvikleren blandt andet, hvordan man forestiller sig trafikken afviklet.  Illustration fra prospekt

I den forbindelse har Vejle Amts Folkeblad tidligere fortalt om utilfredsheden hos nabobyggeriet Den Grønne Smaragd. Her vandt andelsboligforeningen i 2018 en sag om byggesjusk mod selskabet Smaragd Bolig A/S, der stod bag byggeriet.


Sideløbende med lokalplanforslaget udarbejdes en udbygningsaftale for udvidelse af Borgvej. Borgvejs kørebane udvides fra 4 meter til 5,5 meter og dertil føres fortovet fra Dalvej langs lokalplanområdet op til Vardevej.

Fra teknisk udvalgs dagsorden


Dette selskab havde Kristian Kryger som direktør og blev sidste år tvangsopløst. Det betød, at beboerne i Den Grønne Smaragd måtte se et erstatningskrav på 2,6 millioner kroner forsvinde i den blå luft.

Kristian Kryger er også direktør og medejer i Kryger Development, der ifølge Byens Ejendom købte grunden mellem Vardevej og Dalvej gennem et selskab for otte millioner kroner i oktober i år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Nogle er mere lige end andre

Annonce