Annonce
Billund

SF-formand ved banegravsdepotet: - Vi skylder borgerne i Grindsted at rydde op

SF-formand Pia Olsen Dyhr fik fredag en opdatering nyeste viden om Grindsted-forureningen af Susanne Mathiesen (tv.) formand for borgergruppen Ryd op efter Grindstedværket. Også formand for SF-Varde Gunnar Poulsen var tilstede. Foto: Andreas Bjerre
SF vil hjælpe oprydningen efter Grindsted-forureningen på vej med en grøn fond på en milliard kroner årligt.
Annonce

Grindsted: - Vi skylder borgerne i Grindsted at rydde op.

Sådan lød det fra Pia Olsen Dyhr, formand for SF, som fredag besøgte banegravsdepotet i Grindsted som en del af partiets valgkamp.

SF går til valg på at ville oprette en miljøfond, som årligt skal tilføres en ny milliard. De penge skal blandt andet bruges til at rense op efter landets ni generationsforureninger, hvor forureningen efter Grindstedværket og ved Høfde 42 er blandt de største. SF foreslår, at pengene skal komme fra det såkaldte økonomiske råderum, som er de ubrugte midler, der er tilbage på statens budgetter ved årets udgang.

- Sidste år havde vi et overskud på 2,5 milliarder kroner. Dem brugte vi så på at afdrage vores gæld, og det er sådan set fint. Men vi har også en anden gæld - en miljøgæld til vores kommende generationer. Vi har 15 forhandlingskrav for at gå i en ny regering, og miljømilliarden er en af dem. Forureningerne er så store, at de ikke lader sig løse i kommunerne eller regionerne, så det kræver, at vi kommer med hjælp, lød det fra Pia Olsen Dyhr.

Der er aldrig taget initiativ til en oprydning efter forureningen i Grindsted. Heller ikke, da SF sad i regering sidst. Hvorfor skulle vælgerne tro, at det er anderledes nu?

- Det her er ikke et nyt forslag fra SF. Da vi sidst sad i regering, var vi med til at finde penge til oprydningen ude i Kærgård Klitplantage, og vi vil også i gang i Grindsted.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

"Så skal han hjem og holde fest...": Nej, børnefødselsdage må vente til oktober, hvis det står til kommunen

Debat

Så fik vi et regionsbudget i hus

Vejle Boldklub

VB-anføreren efter sejren over Sønderjyske: Vi viste, vi kan være med

Coronavirus

Live: Styrelse slår fast - skoler bør aflyse alle lejrskoler og klassefester

Annonce