Annonce
Læserbrev

SF har klare visioner om en psykiatri i topklasse

Annette Blynel, SF. Foto: Søren Skarby

Læserbrev: Fællestillidsrepræsentant Marie-Louise Nordenskov Bjørnlund spørger os politikere, ”om vi er klar til at investere de penge i psykiatrien, som det vil kræve at få en psykiatri i topklasse?”.

Det hurtige svar er ja, naturligvis.

Psykiatrien har igennem flere år været underfinansieret af den tidligere borgerlige regering. I Region Syddanmark er der løbende tilført flere penge. Senest er der i 2020 tilført cirka 120 mio. kr. fra henholdsvis regionen og via finansloven.

Region Syddanmarks nye Psykiatriplan 2020-2024 indeholder mange gode visioner.

Flere nye tiltag er allerede godt i gang: Bedre inddragelse af patienter og pårørende, flere fremskudte og opsøgende funktioner, flere intensiv senge, mere aktivitet for patienterne i afdelingerne, koordinerende funktioner og socialsygeplejersker.

I SF venter vi også med spænding på regeringens lovede 10-års-plan for psykiatrien. Vi har store forventninger til, at det kan bidrage til en fortsat god udvikling, herunder også flere midler til mere personale.

Men det er jo helt korrekt, som fællestillidsrepræsentanten også skriver, at det nytter en ”hatfuld” at sætte nye gode initiativer i gang, hvis vi ikke har kvalificeret personale til at løse opgaverne. Og det ER den store udfordring.

Vi har meget vanskeligt ved at rekruttere både sygeplejersker og læger. Derfor må vi også gøre alt, hvad der står i vores magt for at fastholde vores kvalificerede personale. Det gør vi blandt andet ved at tilbyde god introduktion for nyansatte og anden kompetenceudvikling.

SF foreslår, at vi ser mere i retning af en bredere personalesammensætning. Hvordan kan vi sammensætte personalet mere tværfagligt, så rette kompetencer matcher rette opgaver? Det vil vi gerne se nærmere på. Og så skal flere ressourcer primært gå til mere personale i almen psykiatrien og lokalpsykiatrien. Så forslaget om flere intensive senge er jeg helt med på.


SF foreslår, at vi ser mere i retning af en bredere personalesammensætning.


Så - tak for indlægget. Lad os fortsætte dialogen, så vi i fællesskab kan opnå vores vision om en psykiatri i topklasse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
VEJLE

NPV afviser kritikken af Gammelhavn: 'Det bliver en moderne og bæredygtig by for alle aldre'

Debat

Grønne poser og stor grund

Egtved

Gourmetrestaurant glæder sig over genåbning: Men en vandskade forsinker det hele to uger

Annonce