Annonce
Vejle

SF kritiserer Byg og Leg-løsning: Beboerne på Nørremarken skal tages med på råd

Lone Myrhøj arbejdede indtil 2019 i tre år som leder for den boligsociale helhedsplan, der blandt andet omfatter Finlandsparken. "Jeg holder meget af Nørremarken, og derfor påvirker det mig, hvis vi ikke lykkes med udviklingsplanen," siger hun. Arkivfoto: Mette Mørk
SF's gruppeformand i Vejle Byråd, Lone Myrhøj, forstår ikke, hvorfor borgmesteren præsenterer en løsning for "Byg og Leg" uden at inddrage beboerne på Nørremarken i processen, der kræver mange forandringer de kommende år.
Annonce

Nørremarken: Borgmester Jens Ejner Christensen (V) præsenterede mandag eftermiddag økonomiudvalget for en plan, der sikrer en mindre del af lege- og fritidspladsen "Byg og Leg" og flytter en del af pladsen over på modsatte side af Moldevej og på den anden side af daginstitutionen Trip Trap Træsko.

Men SF's gruppeformand i Vejle Byråd, Lone Myrhøj, er alt andet end begejstret over løsningen. Hun mener, at områdets beboere skal inddrages langt mere i processen, end det har været tilfældet.

- Problemet er, at man glemmer at spørge beboerne, og den bekymring blev forstærket på mandagens møde i økonomiudvalget. I stedet for at finde løsninger ved et skrivebord burde man tage dialogen med beboerne. Det er deres hjem, vi går ind i, og det kan ikke passe, at en niårig pige skal råbe kommunen op, siger Lone Myrhøj.

Den niårige pige, hun henviser til, er Mina Incikli, der via Vejle Amts Folkeblad henvendte sig til borgmesteren for at redde "Byg og Leg".

Annonce

Direktør og embedsmænd ikke de rette

Hvis ikke kommunen tager den direkte dialog med borgerne, er SF'eren bekymret for, om det er de bedste løsninger, der vælges. Samtidig forudser hun, at beboerne føler, at de får trukket tingene ned over hovedet.

- Det skal ikke være en direktør, embedsmænd eller politikere, der skal finde løsninger. Det er beboerne, der kender området bedst. Der bor flere tusind menneker deroppe, og dem når man ikke fra et skrivebord, siger Lone Myrhøj.


Der skal ske så meget på Nørremarken de næste mange år, og jeg er bange for, at tingene mislykkes, hvis ikke vi inddrager beboerne.

Lone Myrhøj (SF), gruppeformand


Borgmesteren har indkaldt til flere borgermøder i forbindelse med udviklingsplanen, så har han ikke ret i, at der har været dialog?

- Der har været dialog, men det er ikke nok at lave et beboermøde hvert andet år. Det handler ikke om at sætte kryds ved, at nu har man hørt borgerne, og så kan man komme videre, siger Lone Myrhøj.

Annonce

Langt fra alle går til beboermøder

Hun slår på, at det kun er et fåtal af beboerne i Finlandsparken, som møder op til beboermøderne. Derfor mener hun, at kommunen bør gentænke, hvordan man får inddraget flere af områdets beboere.

Mina Incikli henvendte sig via Vejle Amts Folkeblad til borgmesteren for at redde "Byg og Leg". Avisens forside 5. januar 2021

- Det er ikke alle, der synes, det er fedt at gå til møde. Derfor er man nødt til at bevæge sig ind i området og spørge beboerne, siger gruppeformanden.

Hun siger, at det hele tiden har ligget i kortene at finde et alternativ til "Byg og Leg", der skal bebygges med 96 nye boliger. Men hun er ikke tilfreds med borgmesterens løsning.

- Det er ikke en reel løsning. Jeg er enig i, at "Byg og Leg" trænger til en kærlig hånd og en opgradering, og jeg står heller ikke med en løsning. Vi skal have beboerne ind over, så de kan være med til at pege på den bedste løsning, siger hun.

Annonce

Coronaen begrænser mulighederne

Jens Ejner Christensen er dog ikke enig i kritikken af den manglende dialog.

Han peger netop på de afviklede beboermøder, som han satte sig i spidsen for tidligt i fasen. Og i øjeblikket sætter coronapandemien en stopper for den videre dialog.

- Det er Lones udlægning, at der ikke har været nok dialog. Det er jeg ikke enig i, for jeg synes, vi har haft en god dialog på møderne. P.t. kan vi ikke fysisk komme derop, og det er dybt beklageligt, og virtuelle møder virker ikke på samme måde. Derfor er vi nødt til at bruge de kanaler, vi har, og det er blandt andet daginstitutionen deroppe og formanden for afdelingsbestyrelsen i Finlandsparken (Tine Poulsen, red.), siger borgmesteren.

Han lytter gerne, hvis andre har idéer til at komme i tættere dialog med borgerne, understreger han.

- Hvis Lone kan komme med forslag til, hvordan vi kan komme i dialog med flere, skal hun melde det ind. Det sagde jeg udtrykkeligt på mødet mandag, siger borgmesteren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Tre personer anholdt for afbrænding af statsministerdukke: En mistænkt er stadig på fri fod

Annonce