Annonce
Billund

SF: - Vi prioriterer Grindsted i finansloven

Hvis SF kommer igennem med at få 300 millioner kroner til oprydninger efter generationsforureningerne i 2020, er der også penge til Grindsted, lover formand Pia Olsen Dyhr (i midten). Arkivfoto: Andreas Bjerre
SF kæmper i finanslovforhandlingerne om 300 millioner til oprydning efter jordforureningerne.

Grindsted: Det er ikke korrekt, at SF i partiets eget finanslovudspil ikke sætter penge af til en oprydning i Grindsted, som der i sidste uge var en historie om.

Det oplyser SF's formand Pia Olsen Dyhr til JydskeVestkysten.

Ifølge formanden er partiet gået til forhandlingerne om finansloven for 2020 med et ønske om at få 300 millioner kroner næste år til oprydninger efter generationsforureningerne. Her står Høfde 42 rigtig nok øverst på listen, da det er en meget gammel forurening, hvor man er parat til at rydde op, men det er også tanken, at pengene skal gå til Grindsted, oplyser formanden.

- Det er både Høfde 42, men også Kærgaard Klitplantage og Grindsted, vi skal i gang med. Det har ventet længe nok, siger Pia Olsen Dyhr.

- Sagen er, at forureningssagerne er forskellige steder i processen. Høfde 42 har man været i gang med længe, og nu skal man fra et lille projekt til at opskalere til et stort projekt. Her kan vi gøre noget meget snart. Ved Grindstedværket er man ikke ligeså langt, men det betyder ikke, at der ikke skal ske noget næste år. Jeg synes faktisk, det er ret afgørende, at der kommer til at ske noget i Grindsted næste år. Der vil højest sandsynlig blive brugt flere penge på Høfde 42, da man er længere i processen, men det er ikke enten-eller, tilføjer partiformanden.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Jelling

Mobilmast får omstridt placering ved fredet skov: Naboer må vige for samfundsmæssige interesser

Annonce