Annonce
Vejle

SFO-elever fik nok af at male på småsten - fandt den største sten på skolen

Skibet Skole er blevet lidt mere festlig efter, at skolens SFO-elever har farvelagt en stor sten på skolens grund. Foto: Skibet Skole SFO
Annonce

Skibet: Skibet Skole er blevet lidt mere farverig efter, at skolens SFO forleden afslørede et kunstværk, som eleverne i skolefritidsordningen har arbejdet på de seneste uger.

- Vi har en stor sten foran skolens administrationsbygning, som 15-20 elever har fået lov at male på og som blev afsløret ved en corona-venlig fernisering mandag, fortæller SFO-leder Frank Rosenfeldt om skolens nye stenkunst.

Ideen til at udsmykke den store sten udsprang af et projekt i SFO'en.

Ved ferniseringen var stenen, som det sig hør og bør, dækket til, før den blev afsløret for forældrene. Foto: Skibet Skole SFO

- Vi har jo ude-SFO på grund af corona, og en del af vores børn har arbejdet med et stenmalings-projekt på mindre sten. Der var så en af drengene, der nævnte, at det kunne være sjovt at male på en større sten, og så opstod ideen om at male den store sten foran skolens administration, fortæller Frank Rosenfeldt.

Inden børnene kunne gå i gang med projektet, skulle stenen dog gøres klar til at tage imod malingen.

- Stenen var belagt med alger, så når vejret var til det, og de havde tid, vaskede eleverne stenen ren over en periode på tre uger. Efter den er blevet malet, har vi desuden givet stenen en gang lak, så malingen kan holde sig, og vi har snakket om at vaske den ned en gang om året og give den en ny gang lak, så værket kan holde i mange år, fortæller Frank Rosenfeldt.

Han tilføjer, at flere lignende værker kan være på vej på skolens område.

- Vores pedel har kigget på, om der er andre steder, der kunne trænge til en dekoration, og han har fundet et tilmuret vindue, der sandsynligvis bliver det næste sted, eleverne maler, fortæller Frank Rosenfeldt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Se Danmark: Med misk mask maske på

Vejle

Lokalt netmedie har droppet Vejle-nyheder

Annonce