Annonce
Egtved

Sidste byggetilladelse i hus: Nu kan opførelsen af 26 nye lejeboliger ved Bredsten gå i gang

- Der bliver bygget en carport til alle 26 boliger. Vores erfaring er, når man ikke bor helt tæt på byen, så har man ofte behov for at have en bil, siger Jesper Norup, bygherre på projektet. Visualisering: Arkitekfirmaet Kristian H. Nielsen
Inden for den næste måneds tid bliver 13 nye dobbelthuse opført på Herman Bangs Vej i Bredsten. De første lejere forventes at kunne flytte ind til efteråret.
Annonce

Bredsten: Endelig. Sådan vil det med garanti lyde i Bredsten ved nyheden om, at opførelsen af 26 nye lejeboliger nu kan påbegyndes.

I sommeren 2017 blev der udarbejdet en lokalplan for nye udstykninger ved Steen Blicher Vej, til stor glæde for lokalrådet og byens borgere. Det var egentlig Vejle Kommunes plan at erhverve jorden, men den endte med at blive solgt til et privat ejendomsinvesteringsselskab i stedet.

Herfra gik tingene af forskellige årsager i stå. Sidste år solgte ejendomsinvesteringsselskabet så et delområde fra til et andet investeringsselskab Vestjydsk Holding ApS, og det er på det område, at der nu skal bygges lejeboliger.

- Vi har lige fået den endelige byggetilladelse, så nu regner vi med at gå i gang med byggeriet indenfor den næste måned, fortæller Jesper Norup, der er partner i Vestjydsk Holding ApS og bygherre på sagen.

Vi har lige fået den endelige byggetilladelse, så nu regner vi med at gå i gang med byggeriet indenfor den næste måned.

Jesper Norup, bygherre

Annonce

Stor interesse for boligerne

De 26 lejeboliger, der bliver fordelt på 13 dobbelthuse, kommer til at få adresse på Herman Bangs Vej og forventes at stå færdigbygget om et års tid

- Boligerne vil blive bygget lidt i etaper, så mit skøn er, at de første nok kan begynde at flytte ind i det tidlige efterår, siger Jesper Norup.

Allerede nu har han fået de første henvendelser på de kommende boliger, og han er ikke i tvivl om, at de hurtigt vil blive lejet ud.

- Vi er fra lokalområdet, med base i Vejle, så vi har klart fornemmet, at der er et udækket behov her i Bredsten, hvilket selvfølgelig også er derfor, at det er interessant for os at bygge her, siger han.

Drift og udlejning af de kommende lejeboliger kommer VEA ApS, som er et datterselskab i Vestjydsk Holding ApS's koncern, til at varetage.

Annonce

Parcelhusgrunde

På det delområde, som ikke blev solgt til Vestjydsk Holding ApS, er der udstykket 14 parcelhusegrunde, som er til salg hos RealMæglerne. Her er den første grund solgt. Derudover er der underskrevet købsaftale på to grunde, og en er reserveret.

De 26 nye lejeboliger bliver fordelt på 13 dobbelthuse ved Herman Bangs Vej. Illustration: Arkitektfirmaet Kristian H. Nielsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Lyt med: For to år siden kørte Jesper sin kone på plejehjem: - Jeg følte mig som det mest utro væsen over for Hanne

Vejle Boldklub For abonnenter

VB tog point mod FCK, men en anden ting er næsten vigtigere

Annonce