Annonce
Billund

Sidste tilmeldingsfrist er lige om hjørnet: Fodbolden flytter indenfor

Både store og små kan deltage i DBU's indendørs-turneringer, hvor hold fra og med U6-aldersgruppen kan tilmelde sig. Foto: PR-foto

Billund: Lige nu er vejret stadig til udendørs fodbold, men om et par måneder forholder det sig anderledes. Her er der tradition for at flytte fodboldspillet inden for vinteren over, og hvis man ønsker at deltage i dette års DBU-indendørsturnering, er sidste tilmeldingsfrist 20. september.

I år er der turneringer i såvel futsal som almindelig indendørs fodbold. Futsal adskiller sig blandt andet fra almindelig indendørs fodbold ved at have fem spillere på banen i stedet for fire eller tre, og desuden foregår spillet uden bander.

Hvis nogle hold måtte ønske at spille vinterturnering på kunstgræsbane, kan hold i aldersgruppen mellem U13 og U18 (piger) og U19 (drenge) tilmelde sig en sådan inden 20. oktober.

Formand Kenneth Nielsen fra DBU's vintergruppe håber på stor opbakning.

- Især håber vi på flere hold til det populære spil futsal, og at tilbuddet til vinterturneringen for ungdomshold bliver taget godt imod, siger han i en pressemeddelelse fra DBU Jylland.

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Annonce