Annonce
Ikast-Brande

Siemens vil vende møllekrise: Vestas-mand i spidsen for Siemens vindmøller

Det bliver danske Lars Bondo Krogsgaard, der bl.a. har en fortid som øverste chef for Siemens Wind Powers EMEA-division, som skal forsøge at få Siemens Gamesas aktuelle smertensbarn, landvindmøllerne, tilbage på sporet. Foto: Siemens Gamesa
Siemens Gamesa skiftede fredag ud på tre centrale poster i vindmøllegigantens ledelsesteam. Det bliver en dansker med en fortid hos bl.a. Vestas og Siemens Wind Power, der skal få virksomhedens aktuelle smertensbarn, landvindmøllerne, tilbage på sporet.
Annonce

Brande: Lars Bondo Krogsgaard har i løbet af sine foreløbig 18 år i vindindustrien bl.a. været administrerende direktør for Nordex Acciona og sideordnet direktør for MHI Vestas.

Han har tidligere været ansat i mere end fire år hos Siemens Wind Power, hvor han fungerede som øverste ansvarlige for EMEA-regionen. Lars Bondo Krogsgaard tiltræder stillingen som leder af landvindmølledivisionen 1. november og får base i selskabets hovedkvarter i Bilbao.

Indtil da overtager Siemens Gamesas nyudnævnte topchef, Andreas Nauen, det overordnede ansvar for landvindmøllerne, mens den nuværende adm. direktør for forretningsområdet, Alfonso Faubel, nu er fortid hos Siemens Gamesa.

I samme ombæring er spanieren Beatriz Puente udnævnt til ny CFO (økonomidirektør). 1. december afløser hun tyske Thomas Spannring, som midlertidigt har beklædt stillingen, mens colombianeren Juan Gutiérrez bliver ny mand i spidsen for serviceafdelingen. 15. august afløser han Mark Albenze, der går på pension efter næsten 28 år hos vindmøllevirksomheden.

- Jeg er meget glad for, at vi har været i stand til at udpege tre så talentfulde og erfarne ledere i teamet, og at vi med disse udnævnelser kan deles om at lede virksomheden, udtaler Andreas Nauen og fortsætter:

- Vi er i øjeblikket i gang med en turnaround-proces, der har til formål at levere langsigtet bæredygtig vækst og rentabilitet til Siemens Gamesa, og vi har brug for et stærkt ledelsesteam til at drive det. Hver af disse personer bidrager med forskellige kompetencer, der ikke kun vil hjælpe dem med at styre deres funktioner, men også lede virksomheden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Sprit, skift ofte og pas på tvivlsomme kopier: Apotekeren giver gode råd om mundbind

Danmark

Fundings analyse: Læg mærke til disse tre ting ved Messerschmidts forfremmelse

Annonce