Fredericia: Nu er det koldt og goldt, men i sommer og i det tidlige efterår groede det lystigt på de dele af Fredericia Vold, der blev ryddet for træer og buske. Hvorfor det?
Jo, det græs, der blev sået på det meste af de 42.000 kvadratmeter, som Fredericia Kommune og Museerne i Fredericia lod Hede Danmark barbere, skal sætte sig.
Til april og maj indgår de fritlagte bastioner Danmarks og Kongens - samt Ravelinen uden for Kongens Port og andre studsede arealer i områder - så i den normale drift af Fredericia Vold.
Det oplyser voldmester og kulturarvsinspektør ved Museerne i Fredericia, Mikael Holdgaard Nielsen:
- Det er med vilje, at bastionerne har ligget hen efter rydningen, så græsfrøene kunne sætte sig. Men det er rigtigt, at der er groet til med blandt andet ahorn, brombær og mange urter.
Skal formidles bedre
- Når græsset vokser op, vil vi slå det to gange om året med voldklipperen og med buskrydder på de mest stejle steder, fortæller Mikael Holdgaard Nielsen.
Det er politisk og fagligt besluttet, at voldområderne skal føres tilbage til deres bare og kampklare udtryk som ved anlæggelsen af fæstningsanlægget i 1600-tallet. Den del af historien mangler man at kunne se på volden, og der skal da også formidles bedre i området. For eksempel med nye skilte.
Voldmester Mikael H. NielsenDet er med vilje, at bastionerne har ligget hen efter rydningen, så græsfrøene kunne sætte sig.
Samtidig med rydningen tidligere på året blev voldgraven nedenfor renset for dynd.
Rydningen hænger sammen med de kommende års revitalisering af Fredericia Vold, som A.P. Møller Fonden betaler med en donation på 35 millioner kroner.
Godt græsmiks
Det græs, der nu er blandet med vand og sprøjtet godt og grundigt ud over de ryddede bastioner og Ravelinen, hedder mow saver eller voldgræs.
Det er en blanding af lavtvoksende, robuste græsser med stærkt rodnet, der ifølge producenten reducerer behovet for klipning ganske meget.
Voldgræs er et miks af arterne rødsvinget, rajgræs og engrapsgræs.
