Annonce
Udland

Sjælden stor whiskysamling ventes at indbringe formue

Mario Tama/Ritzau Scanpix
Whiskysamling med 3900 flasker sjælden whisky skal sælges ved onlineauktioner i Skotland.
Annonce

En privat samling af skotsk whisky ventes at indbringe op mod 10.5 millioner dollar (71 millioner kroner) ved auktioner næste år.

Whiskysamlingen, der omfatter 3900 flasker sjælden whisky, er den største, som nogensinde er blevet overladt til et auktionshus.

Det var Colorado-forretningsmanden Richard Gooding, som indkøbte de mange flasker gennem to årtier.

Gooding, som døde i 2014, 67 år, fløj ofte til Skotland og besøgte auktionshuse og destillerier for at få fat på verdens mest sjældne single malts.

Auktionshuset Whisky Auctioneer i Perth vil sælge flaskerne individuelt ved to separate onlineauktioner næste år. Samlingen omfatter verdens dyreste whisky - en Macallan.

En enkelt flaske af "Fine and Rare Macallan" fra 1926 ventes at indbringe omkring 1,2 millioner pund (op mod 10,7 millioner kroner).

En 1919 Springbank fra samlingen er vurderet til omkring 200.000 pund (omkring 1,8 million kroner). En sjælden 1937 Glenfiddich ventes at indbringe 60.000 pund (533.000 kroner).

I samlingen er der flasker fra nogle af Skotlands lukkede destillerier - blandt andre Old Orkney fra Stromness Distillery og Dallas Dhu.

Goodings enke, Nancy, siger hendes mand elskede alle aspekter ved whisky - researchen og besøgene på de mange single malt destillerier og whiskysmagningerne.

Gooding opbevarede de mange flasker i sin private pub i sit hjem i USA. Han var ejer af The Pepsi Cola Bottling Company fra 1979 til 1988, hvor han solgte det til moderselskabet PepsiCo./

ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Billund

To biler stødte sammen i tæt trafik

Annonce