Annonce
Jelling

Skævt kunstværk på vej til rundkørsel: Tour-stjerner bydes velkommen af fire gakkede cykelryttere

De gakkede cykelryttere får plads i rundkørslen på Vejlevej, når Tour de France-feltet kører gennem Jelling søndag 3. juli. Privatfoto
I tiden op til og under Tour de France kan du opleve et anderledes kunstværk i udkanten af Jelling.

Jelling: Mange cykelryttere er kendt for deres elegante stil, når de kører op ad de stejle alper eller sprinter hen mod målstregen med en topfart på over 70 kilometer i timen.

Det kan man ikke just sige om de fire cykelryttere, der snart bliver sat op ved rundkørslen på Vejlevej i Jelling.

En af dem har ingen arme, en anden cykler på et hjul og en tredje stritter usædvanligt meget med bagdelen. Fælles for dem alle er, at de er en del af kunstprojekt, som Søren Bjælde har skabt, og som han i samarbejde med Byens Kunst nu får placeret i det offentlige rum.

Annonce

En spøg blev til virkelighed

- For noget tid siden tegnede jeg cykelrytterne og smed dem op på min Facebook-profil. Det var egentlig bare tænkt som en spøg, fortæller Søren Bjælde.

Den spøg opdagede Lars Nørgård fra Byens Kunst i Jelling.

Lars Nørgaard fra Byens Kunst og kunstner Søren Bjælde med skitsen til en af de gakkede cykkelryttere. Foto: Anders Kynde

- Ideen opstod dels af Søren Bjældes humoristiske tegninger og dels den igangværende debat om udsmykning af byens rundkørsler, der begge ligger på tour-ruten. Vi synes, at de gakkede cykelryttere kunne være et fint bidrag til en anderledes markering af begivenheden, hvor Jelling markerer sig som en kreativ by med ukonventionelle tiltag, siger Lars Nørgård og sammenligner projektet med Jelling-palisaderne, der hvert år i december iføres nissehuer.

Annonce

Testet under kuling

Nu har duoen fået et tilskud fra Vejle Kommunes Tour de France-pulje til at gennemføre idéen.

Allerede for nogle måneder siden testede de, hvordan cykelrytterne skulle sættes op.

Prøveopstilling af en gakket cykelrytter ved seminariet. Privatfoto

Vi synes, at de gakkede cykelryttere kunne være et fint bidrag til en anderledes markering af begivenheden, hvor Jelling markerer sig som en kreativ by med ukonventionelle tiltag.

Lars Nørgård, Byens Kunst

- Det er en uafprøvet idé, vi har fået. Så vi blev nødt til at lave en realistisk afprøvning af de udskårne cykelryttere. På seminariets grund over for Runecenteret gravede vi en plade uden farvetryk ned, og så afventede vi, at det skulle komme en kuling, fortæller Lars Nørgård.

Det gjorde der få dage senere, men konstruktionen klarede ikke testen: cykelrytteren gik i stykker.

Derfor har de nu i stedet fremstillet et mere solidt skelet, så det endelige resultat ikke ender med endnu et styrt.

Annonce

Sjove tv-billeder

Planen er, at de gakkede cyklister får plads på græsplænen ved Dansk Maskincenter i ugerne op til tourens ankomst.

- På selve dagen, hvor tour-rytterne kommer forbi, håber vi, at kunstværket kan flyttes op den lille høj, der er midt i rundkørslen ved maskincentret. Og så håber vi selvfølgelig på nogle flotte og sjove tv-billeder, siger Lars Nørgård.

Op til Tour de France placeres cykelkunsten ved maskincentret i udkanten af Jelling. Privatfoto

Når Tour de France-festen er slut, håber han og Søren Bjælde, at de gakkede cykelryttere kan få et liv i andre sammenhænge, når der i fremtiden er andre festlige begivenheder i Jelling-området.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Annette sælger butikken i Foldegade: 'Jeg savner simpelthen at komme til at bruge mine hænder igen. Nu skal det være'

Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Ikke kun til gravøl: Bryggeri er brændt inde med masser af øl - nu kan du hente dem til en tredjedel af prisen hos Vejle Boldklub

Erhverv For abonnenter

Byggeaffaldet tårner sig stadig op i Højen, selv om virksomheden betaler tusindvis af kroner i bøde hver måned:  'Vi er i fuld gang med at løse problemet'

Alarm 112

Det startede med en sms bag rattet: Nu bliver 48-årig fremstillet i grundlovsforhør for dødstrusler mod betjente

Sport

Efter 20 års ventetid kommer dansk mesterskab atter til Vejle

Analyse: Bankerne betaler ikke negative renter længere. Gør du?

VEJLE

Første varsel om muligt trafikmareridt: Om tre uger spærres vital bro en hel weekend - senere skal den rives ned og genopbygges

Vejle For abonnenter

Her er ugens bolighandler i Vejle Kommune: Sælger fik det dobbelte for huset

Ekstremerne vinder i jagten på talent: Hvis du vil være noget for alle, er du ikke noget for nogen, mener Odense-direktør

Vejle

Morten D. D. boykotter DR: - I behøver ikke ringe en anden gang

For abonnenter

Meningsmager Gitte Seeberg: Vi vil ikke være til grin for vores egne penge, kære politikere - hvorfor koster benzin dobbelt så meget herhjemme som i USA?

Kultur

Se de vilde billeder: Her er verdens største gule striktrøje, der skal hænge foran Havnemøllerne under Tour de France

Alarm 112 For abonnenter

De brølende 70'ere: 'Hit med pengene': Sparekasserøver var rystende nervøs

Kultur

Hvilken er din favorit? Efter 1600 festivalkoncerter: Her er den bedste og den værste set og hørt af anmelderen

Annonce