Annonce
Kultur

Skøjteshow: Elsa, Simba og De Syv Små Dværge på glat is

"Disney On Ice" er tilbage i Danmark med et nyt show, som kommer til Odense, Aarhus og København. Showet byder på gensyn med mange af de kendte Disney-figurer, som her Aladdin. PR-foto

Familieforestillingen "Disney On Ice" vender tilbage til Danmark med helt nyt show, "The Wonderful World of Disney On Ice".

AARHUS/ODENSE: Nogle af verdens bedste skøjteløbere kommer nu til Danmark med Disney On Ice. Med i det nye show "The Wonderful World of Disney On Ice" medvirker 43 skøjteløbere fra 11 forskellige lande, og i løbet af forestillingen er der 300 forskellige kostumer i brug.

Familieforestillingen "The Wonderful World of Disney On Ice" er på visit i 27 byer i otte forskellige lande. Fra 13. til 23. februar kommer forestillingen forbi Aarhus, Odense og København.

I showet tager Mickey Mouse, Minnie Mouse, Anders And og Fedtmule en tur ned ad memory lane sammen med mange af de kendte Disney-figurer.

Publikum kan blandt andet møde Elsa, når hun forvandler is til et vinterlandskab under hendes følelsesmæssige og kraftfulde præstation af "Lad det ske". De Syv Små Dværge og Simba kommer også forbi, mens Genie opfylder Aladdins ønsker med en spektakulær parade for Prins Ali. Sang og tale foregår på dansk. 13. og 14. februar kan showet opleves i Ceres Arena i Aarhus, 16. og 17. februar i Sparekassen Fyn Arena i Odense og 21., 22. og 23. februar i Forum i København.

"Disney On Ice" kan opleves 13. og 14. februar i Ceres Arena i Aarhus, 16. og 17. februar i Sparekassen Fyn Arena i Odense og 21., 22. og 23. februar i Forum i København. PR-foto
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Se billederne: Spotlight samlede børn fra Vejles skoler til fest, musik og fremtids-kig

112

Campinghytten var fuld af tyvekoster: Retten udviste de to gerningsmænd

Annonce