Annonce
VB

Skade og fravær ærgrer VB-træneren

VB-træner Constantin Gâlcă savnede et par af de faste folk, da han fredag havde spillerne samlet for første gang i 2020. Foto: Mette Mørk
Det er endnu uvist, hvornår Malte Amundsen er tilbage på træningsbanen, efter han pådrog sig en ledbåndsskade i den sidste kamp i 2019.

Vejle: Bekymret er en stramning, men det ærgrer Constantin Gâlcă at et par af efterårets faste folk manglede, da VB-truppen fredag tog hul på forberedelserne til den kommende halvsæson.

Kjartan Finnbogason og Malte Amundsen deltog ikke, mens Tobias Mølgaard kun nåede opvarmningen, inden han fortrak fra kunstgræsset i VB Parken.

Kjartan Finnbogason manglede, da han skal til USA på en træningstur med det islandske landshold, og går alt vel, er topscoreren om små to uger tilbage i Vejle.

Anderledes usikkert stiller det sig med Malte Amundsen. Venstreback udgik i pausen, da VB rundede efteråret af med 4-3-sejren i Viborg.

- Vi ved endnu ikke, hvornår han kan træne med, siger VB-træner Constantin Gâlcă.

Det var en et beskadiget ledbånd, som sendte Malte Amundsen ud mod Viborg.

- Vi skulle bruge de næste uger til at få spillet holdet sammen, men nu mangler vi to og måske tre af de spillere, som var meget med i efteråret - det er ikke optimalt, siger Gâlcă.

Dermed bliver den første testkamp med sikkerhed uden deltagelse af Finnbogason og Amundsen, da den ligger lørdag 18. januar. Om den også bliver uden Mølgaard, må tiden vise, da Gâlcă ikke ville spå om, der venter Mølgaard en pause.

VB-mandskabet spiller i løbet af den næste måneds tid fire testkampe på dansk grund, inden truppen 8. februar drager på træningslejr i Portugal og spiller yderligere et par kampe. Det ligger fast, at VB i Portugal møder Portimonense fra den bedste portugisiske rækken, mens den anden modstander endnu ikke er fundet.

Annonce

VB's testkampe

Vejle Boldklub spiller i løbet af den næste måneds tid fire testkampe på dansk grund:

18. januar, kl. 13.00
VB-Ringkøbing IF, Vejle Idrætsefterskole

25. januar, kl. 13.00
VB-Kolding IF, VB Parken

29. januar, kl. 13.00
Randers FC-VB, kunstgræsbanen ved Randers Stadion

6. februar, kl. 17.00
VB-Aarhus Fremad, VB Parken

8.-22. februar er truppen på træningslejr i Portugal.

Forårspremieren er foreløbig programsat til 1. marts, når HB Køge er gæst på Vejle Stadion.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Genlæs livebloggen: MeMu beholdt stjernen

Danmark For abonnenter

Tusindvis af borgere betaler allerede mere end gennemsnittet: Nu risikerer de højere skat efter udligningslussing

112

Se de friske billeder: Det er mandag, og nu kan vi se, hvor hårdt det gik for sig

Annonce