Annonce
Billund

Skal Billunds erhvervsliv og lufthavn bestemmer over naturen og menneskene i Jylland?

Torben Adolph. Privatfoto

Læserbrev: Jeg faldt over Billund Lufthavns udviklingsplaner frem mod 2040. Skal man tro deres ønsker og støtte blandt erhvervslivet og borgerlige kræfter (især Venstre) i Jylland, så ser det desværre ud til, at Midtjylland inden for små 20 år vil være klistret til med motorveje, som gennemskærer vores sparsomme natur.

Der er ingen tvivl om, at Billund Lufthavn ønsker en motorvej til og fra lufthavnen, idet man forventer at vækste voldsomt i fremtiden. Ser man på Billund Lufthavns placering i kommunen, så ligger lufthavnen allerede så langt østpå i kommunen, at udvidelsen kun kan ske nord og vest. Lufthavnen har desuden planer om at udvide mod nord med nye parkeringsfaciliteter, da der allerede i dag er trængsel på p-pladserne. Planen medfører ydermere en ny rundkørsel flere hundrede meter øst for den nuværende, og i skitsen her er angivet motorveje nord og øst fra lufthavnen.

Med til- og afkørsel ved Grindstedvej i vest vil der derudover ske en massiv invasion af biler og lastbiler fra vest, som skal igennem til øst. Jeg tvivler på, at borgerne i Billund by er klar over, hvilken trafikbelastning og støj de vil blive udsat for. Støjen vil især komme, når vinden er i vest (det er den meget ofte).

Annonce

Netop motorvejen ned igennem Midtjylland er et kæmpe problem. 180 kilometer ny motorvej ned igennem Jylland vil medføre massive ødelæggelser af vores sparsomme natur. Bare fordi erhvervslivet ønsker endnu mere vækst? Derudover vil der komme mange tusinde naboer til den kommende motorvej, som med de nuværende planer ikke bliver eksproprieret eller på nogen som helst måde får nogen som helst erstatning, for deres ejendomme bliver værdiløse og usælgelige. Derudover vil de selvsamme naboer skulle leve i et sandt støjhelvede. Er det virkelig det værd? Det syntes jeg bestemt ikke.

Med trafikforliget 2021 blev der forhandlet to unødvendige delstrækninger, og især den mellem Billund og Give vækker hovedrysten og undren. Vores trafikminister udtalte blot for nogle måneder siden, at den ikke ville komme i vest, da denne placering var den dårligste rent økonomisk og i forhold til aflastning af E45. I mit arbejde i HærvejsmotorvejNEJTAK har vi sammen indstillet et alternativ til trafikforliget. Vi anbefaler, at man i stedet for motorvejsstrækningen mellem Billund og Give laver en 2+1-motortrafikvej på Rute 30 fra rundkørslen ved hovedvej 473 (hvor motortrafikvejen fra Give slutter) og ned til rundkørslen ved Billund Lufthavn. Lige netop dette forslag vil fjerne ødelæggelse af natur og ophæve stavnsbindingen af de mange borgere, som bor langs den vestlige linjeføring. Samtidig løser man et stort ønske og behov for at løse de trafikale problemer, der i myldretiden er på Rute 30 på denne delstrækning.

Jeg vil derfor opfordre alle borgerne i og omkring Billund og Give til at samle kræfterne og gå aktivt ind i kampen mod dette trafikvanvid. Kommunalvalget er lige om hjørnet, og hvis vi stemmer med klima og fornuft for vores natur og retfærdighed for de borgere, som kommer i klemme, vil vi kunne sende et markant signal til Folketinget, som ”måske” vil overveje deres altødelæggende trafikforlig.

Jeg vil derfor opfordre alle borgerne i og omkring Billund og Give til at samle kræfterne og gå aktivt ind i kampen mod dette trafikvanvid.

Torben Adolph

Mads Bisp Agersnap, PR Manager i Billund Lufthavn, har sendt dette svar til Torben Adolphs læserbrev:

Først og fremmest tak, fordi du har læst Billund Lufthavns Vækststrategi 2040. Her er rigtig nok stor opbakning til udvikling, fordi den internationale tilgængelighed fra Billund Lufthavn skaber vækst, men det er ikke kun til gavn for ”erhvervslivet og de borgerlige.”

Billund Lufthavn er én af de store årsager til, at der kommer så mange turister til Vestdanmark, som bor på campingpladser og hoteller, besøger attraktioner, handler i dagligvarebutikkerne og måske går til frisøren i ny og næ eller spiser og drikker på caféer, restauranter og barer.

I 2019 var udviklingen i Billund Lufthavn til gavn for 4.000 job på lufthavnens matrikel og de 10.000 job, som indirekte blev skabt omkring lufthavnen. Det er forventningen, at med den øgede globalisering vil lufthavnene blive større og skabe endnu mere udvikling og vækst. Billund Lufthavn forventer syv millioner passagerer og 160.000 tons luftfragt, som igen vil smitte af på hele samfundet omkring lufthavnen. Hvis ikke vi imødekommer den udvikling, vil væksten flytte til for eksempel Aalborg, Aarhus eller København.

Billund Lufthavn ønsker ikke ”trafikvanvid” ved at anlægge motorvej både øst og vest om Billund, og det er heller ikke intentionen i den tegning, som du referer til. Tegningen er lavet før beslutningen om, hvorvidt motorvejen skulle gå øst eller vest om Billund, derfor illustrerer den begge muligheder.

Markeringerne på tegningen, som illustrerer Jylland i 2040, er ikke motorveje. Den gule markering illustrerer selvfølgelig Ny Midtjysk Motorvej i den fulde version. Ellers illustrerer tegningen, hvilke retninger i Vestdanmark som understøttes af Billund Lufthavn til vækst, erhvervsudvikling, bosætning og BNP. Og ja, bedre infrastruktur til de forskellige områder vil fremtidssikre store dele af Vestdanmark.

Så for at opsummere: En Ny Midtjysk Motorvej er ikke ”bare, fordi erhvervslivet ønsker det.” En Ny Midtjysk Motorvej og bedre infrastruktur i det hele taget er for:

- at medarbejderen kan beholde sit job i de store produktionsvirksomheder, der ligger i Vestdanmark.

- at de vestdanske små- og mellemstore byer ikke langsomt uddør endnu mere, end de gør i forvejen.

- at vi kan beholde vores talentfulde børn i Vestdanmark, som skal sikre velfærd og arbejdspladser i fremtiden.

Naturen og klimaet skal vi selvfølgelig værne om. Billund Lufthavn A/S er CO2-neutral, og bidrager dedikeret til at gøre luftfartsbranchen grøn, blandt andet ved forskning og etablering af partnerskaber med brintvirksomheder, som kan fremstille grøn brændstof.

Annonce
VEJLE For abonnenter

Hundeslagsmål mellem klubber: 'Vi vil ikke være uvenner med de andre,' siger den største af dem

Danmark

Onsdagens coronatal: Højeste antal smittede i to måneder

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Sundhedschef forventer smittestigning efter ferien: 'Det er næsten uundgåeligt'

Vejle For abonnenter

Så tæt var Vejle på Magasin - nu skal Bryggen overbevises om Posthusgrundens fortræffeligheder

Give

Grøn opvarmning til mindre penge: Nem og billig fjernvarme er på vej til 200 boliger

Give

Olivia og Emma er klar: Så er sporene lagt til Lykkeliga i Give

Børkop

Børnene vælger den farligste løsning: Så nu bliver byens mest trafikerede vej hævet

Alarm 112 For abonnenter

Køretur blev dyr for forretning og 42-årig chauffør: Han overtrådte otte regler under fyrværkeri-transport

Billund

Landdistrikterne skal også have glæde af turismen i Billund Kommune

Børkop

Byrådet sagde ja til at bygge kommunens længste dige: Stor regning sendes videre til sommerhusejerne

Danmark

Forsvaret har i flere år kendt til massive forureninger uden at bremse dem - eksperter kritiserer manglende indgriben

Jelling

Skoleleder skulle passe brormands hund i efterårsferien: Ups, så var den stukket af, og så gik den vilde jagt...

Vejle Boldklub For abonnenter

Trods fremgangen i Brøndby; derfor ser det helt umuligt ud for VB

Egtved

Stort ønske om bybus i mindre by: 'Vi har mere brug for den end de rige i Bredballe'

Annonce