Annonce
Egtved

Skal fredning gavne offentligheden eller naturen: Lise er bekymret for, hvad ådalsfredning vil betyde

Lise Ræder Knudsen holder meget af naturen i Vejle Ådal og mener bestemt, det er vigtigt at beskytte den. Men hun frygter, at fredningen af Vejle Ådal i højere grad kommer til at gavne offentlighedens adgang til ådalen end naturens dyr og planter. Foto: Mette Mørk
Lise Ræder Knudsen sætter spørgsmålstegn ved, hvem en fredning af ådalen gavner mest. Er det naturen, eller er det faktisk offentligheden, der får bedre adgang til ådalen? Personligt frygter hun udsigten til at få alt for mange vandrere på nye stier på to sider af hendes hus.

Ravning: Det er koldt, men solens stråler luner, og med en kop kaffe eller te i hånden, er det stadig skønt at sidde midt på terrassen og kigge ud over den smukke ådalsnatur. En rovfugl svæver majestætisk forbi, mens galloway-køerne i en indhegning på den anden side af huset brøler i ny og næ. Det er en helt idyllisk plet.

Det var lige netop dét, Lise Ræder Knudsen og hendes familie faldt for, da de så huset på Ravningvej, som de købte i 2005. Her har de nu boet i 16 år, men alligevel nyder de stadig naturen hver eneste dag.

- Vi har altid passet på naturen. Vi sprøjter ikke vores jord, vi gøder den ikke, og vi afgræsser den med kødkvæg, som er noget af det bedste, man kan gøre for de fugtige områder i ådalen, fortæller Lise Ræder Knudsen.

Annonce

Vigtigt at passe på naturen

Naturen er vigtig for hende. Det har den altid været.

Derfor har hun blandt andet også været medlem af Danmarks Naturfredningsforening (DN) i mange år. Det ville måske være nærliggende at tro, at hun så ville være glad for, at Fredningsnævnet valgte at følge DN's forslag om at frede knap 850 hektar af Vejle Ådal. Men sådan forholder det sig ikke. Tværtimod er hun ærgerlig over afgørelsen.

- Der bliver i forvejen gjort rigtig meget for at passe på naturen. Der er et rigtig godt samarbejde mellem Vejle Kommune og lodsejerne, som også har stor interesse i at passe på den her fantastiske ådalsnatur, siger hun.

For fredning giver ikke automatisk bedre natur, mener hun.

- Jeg har været "naturtjekker" for DN i Nybjerg Mølle-fredningen, og jeg kunne se, at på mange måder havde naturen det faktisk dårligere end her, fortæller Lise Ræder Knudsen.

Annonce

Noget skurrede

Da Lise Ræder Knudsen læste fredningsforslaget igennem, var der noget, der skurrede.

- Jeg kunne ikke helt sætte en finger på, hvad det var. Så jeg besluttede at forsøge at gå mere metodisk til værks og opstille et skema, hvori jeg noterede to af de bærende formål med fredningen, nemlig formålet om at sikre og øge den biologiske diversitet og forbedre levevilkårene for dyre- og planteliv og formålet om at fastholde og forbedre adgangsmulighederne for offentligheden i naturen og noterede de bestemmelser og indsatser, der fremgår i fredningsafgørelsen under de to formål. Herefter noterede jeg med gult, hvis det ikke ændrer noget i forhold til det, vi har i dag, men grønt hvis det sikrer bedre forhold end nu, og rødt hvis det giver dårligere forhold end nu, siger hun og fortsætter:

- Da jeg var færdig, blev det pludselig tydeligt for mig, hvad det var, der skurrede. For der er mange indsatser, der giver bedre forhold for offentlighedens adgang til naturen i ådalen, og færre der giver fordele for naturen. Samtidig er der ingen indsatser, der giver ringere vilkår for offentligheden, mens der er en række steder, hvor fredningen giver forringelser for naturen i forhold til nu.

Ved siden af Lise Ræder Knudsens hus løber en blind markvej, som lige nu bruges af to-tre lodsejere, når de skal ned til deres jorde og af de vandrere, der låner to sheltere, der står tæt derved. Men i fredningen er det faktisk planlagt, at markvejen skal forlænges med en trampesti og blive en del af et nyt stiforløb. Det vil Lise Ræder Knudsen meget gerne være fri for. Foto: Mette Mørk

Men skulle en fredning ellers ikke være til naturens fordel, funderer hun.

- Jeg troede, det, der var vigtigt for DN, var at passe på naturen. Men hvis man læser foreningens formålsparagraffer, så er det også at få folk ud i naturen. Så faktisk taler DN med to tunger, mener hun.

Men det er ikke kun det, der generer Lise Ræder Knudsen.

- I fredningssager er Fredningsnævnet dommer, og det burde være uvildigt. Men nævnet bruger DN som sagsbehandler, selvom DN jo faktisk er en part i sagen. Man bruger altså en part som sagsbehandler her - det ville man aldrig gøre ellers. Det krænker min ejendomsret og min retsfølelse.

Annonce

Frygter gener fra vandrere

For Lise Ræder Knudsen selv vil fredningsafgørelsen blandt andet betyde, at der skal etableres et offentlig tilgængeligt stiforløb på to sider forbi hendes hus. Det er bestemt ikke noget, hun ser frem til. Tværtimod.

- Vi har desværre allerede alt for god erfaring med, hvad det medfører af gener, fortæller hun.

For nogle år siden opstillede sportsfiskerforbundet nemlig to sheltere tæt ved hendes ejendom. Hun kan fortælle mange historier om, hvordan sheltergæster besørgede på hendes grund, inden der blev opstillet et primitivt toilet, hvordan gæster har medbragt motorsave for at skære grene af hendes træer for at bruge dem til brænde, hvordan de har kørt motorcykel tværs over hendes marker, fordi det var for besværligt at gå derhen og meget andet.

Sportsfiskerforbundet opstillede for nogle år siden disse to sheltere i ådalen tæt på Lise Ræder Knudsens ejendom. Det har hun egentlig ikke spor imod, men desværre har hun erfaret, at en del af de overnattende gæster slet ikke viser omtanke og hensyn. Den slags gener frygter hun endnu flere af, hvis et nyt stiforløb skal gå direkte forbi hendes ejendom. Foto: Mette Mørk

- Hvis der bliver et helt stisystem forbi vores hus, så frygter jeg, det går amok med gener, siger Lise Ræder Knudsen, der for de eventuelle gener ved stierne forbi hendes hus kan se frem til en erstatning på 420 kroner.

- Og her taler vi ikke om en månedlig eller årlig erstatning. Det er et engangsbeløb. Det viser også et eller andet om, hvor grotesk det er. Vi ville aldrig sælge det her sted - og da slet ikke til den pris. Det her sted er vores liv. Vi bruger ikke vores penge på lange rejser eller dyre ting. Vi har prioriteret at bo her midt i naturen og den fred, det giver os - men den kan jeg da godt være bange for, at vi mister, hvis der bliver åbnet nye stisystemer tværs over vores ejendom, mener Lise Ræder Knudsen.

Det var den smukke natur og de rolige omgivelser, Lise Ræder Knudsen og hendes familie i sin tid faldt for, da de købte huset på Ravningvej midt i ådalen. Foto: Mette Mørk

Samtidig frygter hun, hvordan flere stier vil påvirke naturen. Hun har selv oplevet, hvordan en slørugle, der plejede at holde til i træerne ved markvejen ned mod shelterpladsen, er forsvundet som følge af uro og støj fra sheltergæster.

Hun er langt fra den eneste lodsejer, der går rundt med den slags bekymringer. Tværtimod deles hendes bekymringer med en række andre lodsejere. Sammen med 28 andre lodsejere har hun klaget over afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet i håb om, at nævnet vil omgøre fredningsafgørelsen.

Hvis det ikke lykkes, er det hendes håb, at der fra Fredningsnævnets- og DN's side vil vise lydhørhed overfor at ændre nogle af de planlagte stiforløb, så de kommer til at genere dyr og mennesker i ådalen mindst muligt.

Annonce

Nyt syn på fredninger

For Lise Ræder Knudsen har fredningssagen givet et nyt syn på fredninger.

- Jeg har altid troet, at en fredning var en entydigt positiv ting, men det er noget helt andet, jeg oplever nu, hvor jeg står på den anden side i den her sammenhæng. Jeg mener faktisk, det vil være bedre for naturen ikke at blive fredet. For mig at se handler den her fredning mere om at sikre offentligheden adgang til naturen, mener hun.

Også synet på DN har ændret sig. Alligevel er hun stadig medlem, selvom det hos flere vækker undren.

- Det nemmeste ville være at melde mig ud i ren protest. Men selvom jeg er helt uenig med DN i forhold til den her fredning, så tror jeg, det er mere konstruktivt at blive ved med at være medlem og måske forsøge at påvirke foreningen indefra til at se fredningssager lidt mere fra beboernes og naturens side, og måske mindre fra den side, hvor det handler om at få flest mulige mennesker ud i naturen, lyder det fra Lise Ræder Knudsen.


Jeg har altid troet, at en fredning var en entydigt positiv ting, men det er noget helt andet, jeg oplever nu, hvor jeg står på den anden side i den her sammenhæng. Jeg mener faktisk, det vil være bedre for naturen ikke at blive fredet.

Lise Ræder Knudsen, lodsejer


Lise Ræder Knudsen og hendes familie var flere gange kørt forbi huset på Ravningvej og havde forelsket sig i det, så da det i 2006 kom til salg, slog de hurtigt til, og her har de elsket at bo lige siden. Foto: Mette Mørk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Smitten falder i Vejle Kommune: Men én befolkningsgruppe skiller sig stadig negativt ud

Billund For abonnenter

Legolands teknikere ordner alt fra videoovervågning til årets nyeste forlystelser: - Det er ligesom at få noget fra Ikea

Annonce