Annonce
Erhverv

Slut med grænsesalg: Ændringer hos Coca-Cola får konsekvenser for Carlsberg-ansatte

Fremover skal der produceres knap så meget Coca-Cola hos Carlsberg i Fredericia. Arkivfoto: Mette Mørk
Fra årsskiftet skal Carlsberg ikke længere producere og sælge Coca-Colas produkter til den dansk-tyske grænse. Hvor mange medarbejdere der bliver berørt af forandringen, er endnu ikke afklaret.

Fredericia: En strukturel ændring hos Coca-Cola får betydning for et ukendt antal ansatte hos Carlsberg i Fredericia.

I en mail til Fredericia Dagblad oplyser kommunikationschefen for Coca-Cola Danmark, Jes Randrup Nielsen, at de produkter fra The Coca-Cola Company, der i øjeblikket bliver solgt i Tyskland ved den dansk-tyske grænse, ikke længere skal produceres på tapperierne hos Carlsberg.

- Fra 1. januar 2020 vil produkter fra The Coca-Cola Company og dets datterselskaber, der i øjeblikket bliver solgt i Tyskland ved den dansk-tyske grænse, blive leveret af Coca-Cola European Partners Deutschland GmbH, der allerede distribuerer og leverer til butikker i hele Tyskland. De pågældende butikker på den tyske side af den dansk-tyske grænse falder kontraktuelt ind under Coca-Cola European Partners' aftale med Coca-Cola, skriver Jes Randrup Nielsen.

Annonce

Vi har fortsat et langvarigt og stærkt samarbejde med Carlsberg i Danmark, der ganske som hidtil vil fortsætte med at producere, sælge og levere vores produkter til det danske marked

Jes Randrup Nielsen, kommunikationschef Coca-Cola Danmark

Vil betyde nedgang og afgang

Kasper Elbjørn, der er pressechef hos Carlsberg Danmark, bekræfter, at det kun er den del af Coca-Cola, der bliver tappet til grænsehandelen, der rykkes. Det skyldes ifølge ham, at Coca-Cola Company har omdefineret sine salgsområder i Europa, hvilket betyder, at Carlsberg fra årsskiftet ikke længere har rettighederne til at sælge Coca-Colas produkter i grænselandet mellem Danmark og Tyskland.

- Men Carlsberg Danmark vil fortsat producere og sælge en række vand og sodavand, både Schweppes, Monster og vandprodukter til grænsen, og den langsigtede aftale, som Carlsberg har med Coca-Cola i forhold til salg, produktion og distribution til danske kunder, er også uforandret, fortæller Kasper Elbjørn.

Han oplyser, at ændringen betyder en vis nedgang i volumen, hvilket vil have konsekvenser for bemandingen. Det er ifølge pressechefen endnu uvist, hvor mange medarbejdere der bliver påvirket.

- Det er ikke fastlagt, da vi fortsat prøver at minimere dem mest muligt.

Også Jes Randrup Nielsen understreger ligesom Kasper Elbjørn, at samarbejdet mellem Carlsberg og Coca-Cola fortsætter.

- Vi har fortsat et langvarigt og stærkt samarbejde med Carlsberg i Danmark, der ganske som hidtil vil fortsætte med at producere, sælge og levere vores produkter til det danske marked, skriver Jes Randrup Nielsen fra Coca-Cola Danmark.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Nu må du købe fyrværkeri - men du skal vente lidt med at fyre det af

Annonce