Annonce
Børkop

Skal vi overhovedet være flere i Børkop/Brejning?

Mandag 19. november er der møde i Markant, hvor blandt andet byvisionerne er til debat. Arkivfoto: Yilmaz Polat
Vejle Kommune inviterer til kaffe, kage og kommuneplan tirsdag 19. november i Markant i Børkop, hvor udviklingen af Børkop er på dagsordenen.

Børkop: Børkop og Brejning området vokser gevaldigt i disse år og er fortsat populært. Men skal vi overhovedet være flere herude? Og hvis ja, hvordan skal boligerne så se ud? Og hvad kræver flere borgere udover nye boliger? Byvision på plads Tidligere i år fik Børkop sat sin byvision på plads: Naturbyen – en byklynge ved Vejle Fjord. Den indeholder en række initiativer som borgere, erhvervsliv og kommune i de kommende år skal arbejde sammen om at realisere. Mange ønsker i spil Blandt de mange elementer i spil i udviklingen af området er et nyt idrætscenter i Gauerslund, et nyt plejecenter, en ny daginstitution og en samling af Fælleshåbsskolen. Ønsker om større sikkerhed for de bløde trafikanter på vejene, når de skal fra skolen og til idrætscentret og omvendt, rangerer også højt i området. Men skal Børkop/Brejning være andet end bosætning og institutioner? Kan vi få flere butikker? Skal vi tiltrække flere arbejdspladser? Vær med og sæt dagsordenen Emnerne står frit, kommunen byder på kaffe og kage, og du kan være med til at sætte dagsordenen tirsdag 19. november klokken 18.30–21.15, hvis blot du dukker op. Læs mere om Kommuneplan 2021-2033 her: www.vejle.dk/debatfasen

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

KMC bliver på sporet

Annonce