Annonce
Ikast-Brande

Skaterhallen er det store sommer-trækplaster

Emil og Melanie fra Tørring besøgte skaterhallen i Brande for første gang. Foto: Villy Jensen
Urban Street Zone i Brande holder skaterhallen åben i fire sommeruger
Annonce

Brande: I forbindelse med Aktiv Sommer, som ungdomsskolen, skoleafdelingen og fritidsafdelingen i Ikast-Brande kommune står bag, har Urban Street Zone i Brande valgt at holde skaterhallen på Mylius-Erichsensvej åbent for alle interesserede børn i ugerne 28 til 31.

Hver dag fra klokken 10 til 16 tager klubben imod børnene og hjælper dem med at få det rigtige udstyr – hjelm, knæbeskyttere og løbehjul – monteret, og så ellers slippe dem løs i skaterhallen.

Rune Lyager Poulsen stod i klublokalerne og tog imod, da avisen var forbi.

- Vi har haft pænt besøg hele ugen og den første time torsdag var de første 21 skrevet i bogen, fortalte han.

Annonce

Instruktører hjælper

Ikast-Brande kommune har fået 1,6 millioner kroner fra regeringen til at skabe aktiviteter for de unge i kommunen, og de betaler for entreen for børnene, forklarer Rune Lyager Poulsen, der har travlt med at spørge de unge om deres navne og fødselsdato.

Urban Street Zone har valgt at holde åbent i fire uger, og klubben sørger for at der i perioder er instruktører til stede for at hjælpe de unge mennesker. Specielt hvis det er helt nybegyndere.

- Og noget af det glædelige er at vi ser mange nye ansigter, fortæller Rune Lyager Poulsen.

- Det er måske nogle der længe har haft lyst, men ikke har turdet at kigge op til os. Dem ser vi nu, tilføjer han.



Noget af det glædelige er at vi ser mange nye ansigter

Rune Lyager Poulsen


Og så kommer der også børn lang vejs fra. F.eks. droppede Melanie og Emil fra Tørring ind torsdag formiddag.

De havde set det på nettet og fået deres forældre til at køre dem til Brande.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
coronavirus

Live: Regeringen indfører krav om mundbind i offentlig trafik hele døgnet

Annonce