Annonce
Danmark

Skemalagt liv holder angsten i skak: Coronavirus væltede Louises hverdag

Louise Egelund Jensen er autist. Hun er dybt afhængig af en fast struktur i hverdagen, men coronavirusset har rykket ved det fundament, der holder angsten fra døren. Privatfoto
Som autist er 39-årige Louise Egelund Jensen fra Fredericia afhængig af en detaljeret og skemalagt struktur i hverdagen. Det giver hende overskud til at stå op om morgenen. Danmarks kamp mod coronavirus har pillet skemaet fra hinanden. Nu forsøger hun at samle sig om en ny struktur.

Coronavirus: "Ser du fjernsyn? Er du okay?"

Beskeden fra en veninde bipper ind på Louise Egelund Jensens telefon onsdag aften 11. marts, mens statsminister Mette Frederiksen tager det første drastiske skridt i kampen mod coronasmitten og sender Danmark hjem i foreløbigt 14 dage.

Svaret er ja, Louise ser pressemøde - og nej, hun er ikke okay.

Louise er autist og blev diagnosticeret med Aspergers syndrom som 17-årig. Hun har kæmpet med depressioner og angst det meste af sit liv. Hun døjer også med en gammel spiseforstyrrelse, der ikke helt vil slippe sit greb.

- Hver gang, de indkalder til pressemøde, får jeg et angstanfald. Hvad tager de fra mig nu? Så længe de ikke laver udgangsforbud, skal det nok gå. Men det er det, jeg frygter hver gang, siger hun.

Louise har haft svært ved at styre sin angst siden 11. marts. Hun føler sig ensom, for hun må ikke længere gå på arbejde eller i træningscenter, som er der, hvor hun har mest kontakt med andre mennesker.

- Alt, hvad jeg laver i løbet af ugen, der giver mig livskvalitet, blev taget fra mig, siger hun.

Det kan sammenlignes med et spil klodsmajor. I begyndelsen stod tårnet fint og stabilt, men pludselig bliver der fjernet flere og flere klodser fra konstruktionen.

- På et tidspunkt kan man ikke fjerne flere klodser, for så vælter tårnet. Det er og har været meget angstfuldt for mig, for jeg mangler det skelet, der får mig op om morgenen, siger Louise.

Annonce

Jeg har så småt fået samlet brikkerne sammen og bygget en ny struktur op. Skelettet er godt nok en del tyndere, end det plejer at være, men det er der. Det dæmper angsten og uforudsigeligheden.

Louise Egelund Jensen

Planlægning giver overskud

Som autist har Louise Egelund Jensen ikke det samme sansefilter, som ”normale” mennesker har. Hendes hjerne bearbejder alle indtryk. Mængden af overskud og energi er utrolig begrænset, fordi hun brænder det meste af på noget, de fleste andre ikke behøver at tage stilling til.

- De mennesker, man siger er almindelige, behøver ikke at have deres dag planlagt og skrevet ned, fordi de kan klare tingene løbende. Det overskud og overblik har jeg ikke. Jo mere, min hverdag er skemalagt, jo mere kan jeg få overskuddet til at række, siger hun.

Derfor ved Louise præcis, hvad hun skal i løbet af ugen. Træning hver morgen undtagen søndag. Faste løbeture tirsdag og lørdag. Indkøb, rengøring og madlavning har også faste dage.

- Jeg kan godt lave en spontan aftale om søndagen, men det betyder, at der først bliver gjort rent næste søndag. Jeg kan ikke bare flytte det. Jeg skal også løbe tirsdag og lørdag, selv om det regner og blæser, siger hun.

Det er på mange måder irriterende, at hun ikke bare kan være spontan og løbe en tur, når vejret er til det.

- Men det er samtidig en fordel, for jeg kommer jo af sted, selv om motivationen måske er i bund, siger Louise.

Et tyndere skelet

Louise er førtidspensionist, men arbejder nogle dage om ugen som medhjælper i en dyrlægeklinik. Hun er hundelufter og hendes egen hund, Bodil, er besøgshund på et plejehjem en gang om ugen. Ved siden af alt det holder Louise foredrag om sit liv med autisme.

Men foredragene, besøgene på plejehjemmet og arbejdet i dyrlægeklinikken kan hun ikke passe længere på grund af coronasmittefaren.

- Under normale omstændigheder sker der ikke så meget, hvis man rykker lidt ved strukturen, men det her er jo en ekstraordinær situation, hvor jeg ikke kan lave de ting, jeg plejer, siger hun.

Hun er privilegeret med sit netværk og sin erfaring med at håndtere autismen og de udfordringer, der følger med. Louise har fået et lokale stillet til rådighed, så hun kan passe sin træning, som hun plejer. En af de hunde, hun lufter, har hun fået lov at gå flere ture med.

- Jeg har så småt fået samlet brikkerne sammen og bygget en ny struktur op. Skelettet er godt nok en del tyndere, end det plejer at være, men det er der. Det dæmper angsten og uforudsigeligheden, siger hun.

Nu bekymrer Louise sig for andre autister eller folk, der på en eller anden måde er psykisk sårbare og ikke står i samme privilegerede situation som hende.

- Folk, jeg kender, træder til og hjælper mig, så godt de nu kan. Jeg skal såmænd nok klare mig, men det er ikke alle, der har det netværk, jeg har. Hvad skal der ske med dem? Det spørgsmål bekymrer mig, siger hun.

Autisme

Omkring 160.000 mennesker i Danmark er diagnosticeret med autisme. Diagnosen påvirker den måde, de opfatter deres omgivelser på. Mennesker med autisme sanser, forstår og navigerer anderledes. Det har stor betydning i sociale sammenhænge og i kommunikationen mellem mennesker.

Sansepåvirkningen kan være mere eller mindre intens og umulig at abstrahere fra. Lyde, som andre ikke registrerer, kan overdøve alt, og farver kan være forstærkede og decideret smertefulde at se på.

Man kan ikke have ”lidt” autisme. Diagnosen er gennemgribende, og det betyder, at alt, hvad man siger, tænker og gør, er påvirket af autismen - men de autistiske kendetegn optræder med forskellig intensitet.

Kilde: Landsforeningen Autisme

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Efter strid om Posthusgrunden: Kim Hesel melder sig ud af Det konservative Folkeparti

Annonce