Annonce
Fredericia

Skole får ny legeplads for én million kroner: Kranen drillede

Fredericia Realskole har investeret i en ny legeplads. Den blev løftet på plads fredag.

Fredericia: Kranen drillede, da Fredericia Realskole fredag skulle have det sidste, store, tunge element af sin nye legeplads løftet på plads. Kranen kunne godt løfte det 1200 kilo tunge element, men kranens arm kunne ikke række helt langt nok.

Så efter en times tid med udlægning af køreplader kom kranen på plads halvt inde i skolegården - og så lykkedes det.

- Legeredskaberne på vores gamle legeplads var nedslidte og også ramt af råd. De kunne ikke opnå sikkerhedsgodkendelse længere. Så de skulle skiftes ud. Det har vi gjort nu, og samtidig flyttet legepladsen til en mere optimal placering i skolegården, siger skoleleder Pernille Aarøe Petersen.

Placeringen gør, at realskolen bedre kan udvide sin bygningsmasse langs Købmagergade, hvis det skulle blive besluttet.

Den nye plads betyder, at skolegårdens mangeårige legehus, Lisbeths Sommerhus, er flyttet. Det er nu placeret et andet sted i gården.

Annonce
Det bliver godt at få legepladsen indviet. Forhåbentlig i løbet af ugen.

Pernille Aarøe Petersen

En lille million

Den nye legeplads er produceret af Lappset og leveres af firmaet Lekolar.

- Det koster en lille million kroner, siger Pernille Aarøe Petersen.

Hun glæder sig over, at Lekolar-puljen har støttet projektet med 200.000 kroner.

- Det er den første legeplads af denne slags i landet. Og det ville de heldigvis gerne støtte, siger hun.

Legepladsen skulle have været klar til skolestart efter vinterferien. Men det er blevet forsinket.

- Vi håber at kunne indvie den i løbet af den første uge efter ferien. Men inden da skal der blandt andet støbes faldunderlag og den slags, forklarer skolelederen.

For fem år siden bygges realskolen en ny legeplads i skolens anden gård.

Legepladsens øverste element vejer cirka 1,2 ton. Det var i første omgang for meget for kranarmen. Men det gik, da den kom lidt tættere på. Foto: Peter Friis Autzen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Klassisk socialdemokrat eller øretævernes mand? To ret ens kandidater dystede på forskelligheder

Annonce