Annonce
Vejle

Skole i Vejle er særligt hårdt ramt af corona: Lige nu er fem klasser sendt hjem

Alle elever i de berørte klasser modtager fjernundervisning, mens de er hjemsendt. Arkivfoto: Benny F. Nielsen
Fem klasser og dermed mere end 100 elever samt tre lærere er sendt hjem på grund af smitteudbrud på Vinding Skole.
Annonce

Vejle: Vinding Skole er i øjeblikket hårdt ramt af coronavirus.

Fire elever og tre lærere er i løbet af weekenden og de efterfølgende dage testet positiv.

Det fortæller skoleleder Karen Buhl Johannsen til Vejle Amts Folkeblad torsdag formiddag. Skolen har derfor sendt fem klasser hjem - to 8. klasser og tre 9. klasser.

Ingen af de over 100 elever i de berørte klasser har været i skole i denne uge, og skolelederen forventer tidligst at se dem igen på mandag. Det afhænger af, om de kan fremvise negative tests eller ej.

- Der er tale om fire elever i en 8. klasse og tre lærere, der er testet positiv. Lærerne har også deres gang hos 9. årgang, og de ældste klasser deler derudover område på skolen. Derfor har vi også sendt de tre 9. klasser hjem. Vi har hjemsendt alle for få stoppet smittekæden, siger Karen Buhl Johannsen.

En anden 8. klasse end den, de smittede går i, er også sendt hjem, da en større del af eleverne her havde været i nær kontakt med de smittede.

Annonce

Har udformet en drejebog

Skolelederen forklarer, at skolen har været i kontakt med Vejle Kommunes skolechef for at gøre det rigtige i situationen.

Ud over at følge en overordnet drejebog for håndteringen af et smitteudbrud har Vinding Skole selv udformet en lokal handleplan. Heri står konkret, hvad skolen skal gøre punkt for punkt.

- Det er rart at have sådan en, der fortæller dig nøjagtigt, hvad du skal gøre, og hvem du skal kontakte. For lige når man står i situationen, kan man godt komme til at gå lidt rundt om sig selv, forklarer Karen Buhl Johannsen.


Det er en lumsk virus, fordi man ikke nødvendigvis har symptomer og derfor kan nå at smitte en del, inden man opdager den. Men vi gør alt, hvad vi kan.

Karen Buhl Johannsen, skoleleder


Efter sommerferien har Vinding Skole ikke oplevet lignende - kun en elev er siden august testet positiv for coronavirus.

- Så kommer det her. Det er en lumsk virus, fordi man ikke nødvendigvis har symptomer og derfor kan nå at smitte en del, inden man opdager den. Men vi gør alt, hvad vi kan, siger skolelederen.

Alle elever i de berørte klasser modtager fjernundervisning, mens de er hjemsendt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce