Annonce
Egtved

Skolebørn må ikke omgås - det må dagplejebørn godt: Familie undrer sig over genåbning af legestue

Elise og Mikkel Pihl Fryland sætter spørgsmålstegn ved, om det er smart at samle dagplejebørn på tværs i legestuen i øjeblikket. Selv har de valgt at sønnen Elias, der er i risikogruppen, ikke skal i legestue. Privatfoto
Elise og Mikkel Pihl Fryland undrer sig over Vejle Kommunes beslutning om at genåbne legestuen for dagplejerne i Egtved i samme uge, som kommunen anbefaler aflysning af alle sociale arrangementer i skolen.
Annonce

Vork/Egtved: Mandag genåbnede legestuen i Roberthus i Egtved, efter den har været lukket i to uger med begrundelse om et ønske om at undgå smittespredning. Men nu kan dagplejebørn igen en gang mødes på tværs en gang om ugen til en dag med leg og samvær.

Det vækker undren hos Elise og Mikkel Pihl Fryland fra Vork.

- Vi fik i sidste uge besked om, at legestuen ville blive genåbnet - i samme uge fik vi besked om, at man nu fraråder alle sociale arrangementer som blandt andet fødselsdage i skolen for at undgå smittespredning. Så de store skal vi passe på, men det skal vi ikke med de små? Det giver for os at se slet ikke mening, siger Elise Pihl Fryland.

For i legestuen mødes fire dagplejere en gang om ugen med hver fire dagplejebørn.

- I den alder kan man ikke forvente, at børn holder afstand eller god hygiejne. Tværtimod er de i den alder, hvor de stadig putter alting i munden, siger hun.


Vi fik i sidste uge besked om, at legestuen ville blive genåbnet - i samme uge fik vi besked om, at man nu fraråder alle sociale arrangementer i skolen for at undgå smittespredning. Så de store skal vi passe på, men det skal vi ikke med de små?

Elise Pihl Fryland


Så skulle et barn blive smittet med coronavirus, kan smitten i værste gang hurtigt sprede sig til de andre børn i legestuen og deres dagplejere - og til børnenes forældre.

- Med fire dagplejere med hver fire dagplejebørn har man allerede samlet de første 20 under ét tag. Dertil kommer, at det tit er den ene forælder, der afleverer og en anden, der henter. Pludselig snakker vi altså ret mange mennesker, der kommer i kontakt med hinanden - også selvom aflevering og afhentning foregår i gangen, forklarer hun.

Annonce

Søn er i risikogruppe

Elise og Mikkel Pihl Fryland har tre børn, hvoraf den ene, Elias, går i dagpleje i Egtved. Han skulle efter planen hver tirsdag med i legestuen i Roberthus. Det har forældrene valgt, at han ikke skal.

- Vores søn er i risikogruppen, da han har astma i en sådan grad, at en helt almindelig forkølelse kan påvirke hans lunger så meget, at det kan tage ham 14 dage at komme oven på igen, fortæller hun.

Under en indlæggelse, netop med problemer med astmaen, fik forældrene at vide, at de skal være meget påpasselig med at undgå, at Elias bliver smittet med coronavirus, da lægerne er bekymrede for, hvordan sygdommen vil påvirke hans lunger.

De har derfor ikke mod på at sende deres søn i legestue.

- Vi har muligheden for at holde ham hjemme - men det er der andre, der ikke har. Vi ved, der er flere, der har de samme bekymringer som os, men som ikke har mulighed for at holde deres børn hjemme den dag om ugen, siger Elise Pihl Fryland.

Annonce

Efterlyser alternativer

Elise og Mikkel Pihl Fryland kan ikke forstå, hvorfor det er så vigtigt at genåbne legestuen lige nu, hvor coronavirus igen har et godt tag i Danmark.

- Vi ved, at mange af dagplejerne har været gode til selv at aftale at mødes på legepladsen, hvor de kan lege sammen på tværs udenfor. Her kommer der ingen forældre for at aflevere eller hente, de deler ikke legetøj, og de spiser ikke middagsmad sammen. Hvorfor holder man sig ikke til det, lyder det fra Elise Pihl Fryland, der synes, Vejle Kommune skulle tænke i alternativer til at samle børn på tværs i legestuer.

- Kunne man stille nogle pavilloner op, eller kunne man gøre andet, så man ikke behøvede at samle børnene på tværs indenfor? Man må kunne ryste posen og finde andre måder, hvor børn kan være sammen på, og hvor dagplejerne kan få den sparring, de også har brug for.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted For abonnenter

Hundeejer efterlod Annette blødende efter angreb fra schæfer: - Hvordan kan man få sig selv til det

Annonce