Annonce
Billund

Skolechef: - Der er ingen grund til bekymring

Skolechef Morten Kirk siger, at forældre på Stenderup Skole ikke har grund til bekymring. Arkivfoto: Joan Anette Karlsen
Skolechef i Billund Kommune, Morten Kirk, ser ingen grund til bekymring. Der er ændret i planlægningen, og det er en helt naturlig fordeling af ressourcer.
Annonce

Stenderup: Der er ingen grund til bekymring, og man kan tage det ganske roligt i Stenderup-Krogager. Det er meldingen fra skolechef Morten Kirk til forældre til børn på Stenderup Skole.

Han bekræfter, at der vil ske ændringer i planlægningen på Stenderup Skole efter sommerferien, og han har forstået det sådan, at der er kommet en forældreorientering ud i forhold til klasseundervisningen til næste skoleår.



Stenderup er en lille størrelse, og vi er nødt til at lave læringsmiljøer, der passer til volumen.

Morten Kirk, skolechef


At der bliver fjernet en lærerstilling fra skolen er en del af næste års planlægningsstruktur ifølge Morten Kirk. Det sker på alle skoler, at man prioriterer og leder og fordeler arbejdet, og der er ikke tradition for, at man holder møder med forældregrupper i den forbindelse - og det bliver der heller ikke holdt i Stenderup, understreger Morten Kirk, der tilkendegiver, at omrokeringen af lærere skyldes, at børnetallet lige nu er lavt med 65 børn på skolen. Der har tidligere været cirka 100 børn på skolen.

- Derfor er vi ude i det muliges kunst og skal have aktiviteterne indrettet efter antallet af børn. Stenderup er en lille størrelse, og vi er nødt til at lave læringsmiljøer, der passer til volumen, siger Morten Kirk, der omvendt også kan se tingene gå den modsatte vej, hvis antallet af børn stiger.

Skoleder Søren Rahbek har ikke ønsket at udtale sig om de nye ledelsesmæssige tiltag, eller om afdeling Stenderups behov for at lære ham bedre at kende.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Midt i oprykningsfest: Minde om VB's storhedstid - og Brøndbys bratte fald - rykkes ned

Hedensted For abonnenter

Triax med stort underskud i årsregnskabet: - Det er vi ikke tilfredse med

Annonce