Annonce
Børkop

Skoleelever blev klogere på verdensmål

Der blev lavet mad med melorme. Privatfoto

Smidstrup: Eleverne var inddelt i hold på tværs af årgangene, da eleverne fra 0.-8. klasse på Smidstrup-Skærup Skole tirsdag holdt international dag. Temaet var FN's 17 verdensmål, som blandt andet omhandler bekæmpelse af fattigdom, ligestilling mellem kønnene, klima og ikke mindst uddannelse.

Hvert hold beskæftigede sig med et af målene. Eksempelvis lavede værkstedet "Stop sult" en ret med melorme, der kræver langt mindre vand at producere sammenlignet med eksempelvis lamme- og oksekød.

Dagen blev afsluttet med, at de forskellige hold fremlagde for hinanden. De 17 verdensmål vil være et gennemgående tema i løbet af skoleåret for eleverne, som for eksempel kommer til at arbejde med målene i de naturfaglige fag.

Privatfoto
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

112 For abonnenter

Med på lastbil-razzia: Dækkede massivt overlæs med gummiklods og cykelslange - to uger efter alvorlig ulykke

Annonce