Annonce
Vejle

Skoleelever fik flødeboller efter byrådsbeslutning

Engum Skole scorer højt på blandt andet trivselsbarometeret og når det gælder læsefærdigheder. Arkivfoto: Martin Ravn

Landsbyskole får stort villakvarter som en del af skoledistriktet.

Vejle: Dannebrog gik til tops og torsdag middag var der flødeboller til eleverne på Engum Skole.

Med flødeboller og flag fejrede skolen, at byrådet onsdag eftermiddag besluttede, at en stor del af boligområdet Tirsbæk Bakker bliver en del af skolens distrikt.

- Det er en festdag. Beslutningen betyder, at vi sandsynligvis får 60 nye elever, så vi kommer op på 200 elever i løbet af nogle år, lød det fra skoleleder Lone Merete Villemoes.

Delt mellem tre

Indtil onsdag var den nye etape af boligområdet Tirsbæk Bakker delt mellem tre skoler - nemlig Engum Skole, Kirkebakkeskolen og Hældagerskolen.Med byrådets beslutning hører hele det nye område til Engum Skole.

På længere sigt vil det ifølge skoleforvaltningen betyder en udvidelse af den nuværende landsbyskole. I dag har skolen en klasse på hver årgang fra 0. til og med 6. klasse. Fremtidsudsigterne lyder på to spor fra 0. til og med 9. klasse.

Rent afstandsmæssigt er der ikke stor forskel. Både Hældagerskolen og Engum SKole ligger cirka to kilometer fra det nye område - og lige nu arbejdes der med en sikker skolevej til Engum via en tunnel under Juelsmindevej.

Vejle Kommune bruger 18 millioner kroner på en ny sikker skolevej fra den nye del af Tirsbæk Bakker udstykningen til Engum. Kort: Vejle Kommune

K: Har valgt Bredballe

Det var et enigt byråd, der stod bag den endelige beslutning om at hele den kommende etape af det store villakvarter nordøst for Bredballe og syd for Engum skal høre til Engum Skole. Men forinden var gået en debat udløst af et ændringsforslag fra den konservative Dan Arnløv Jørgensen. Han mente, at hele Tirsbæk Bakker burde høre til Hældagerskolen.

- Folk, der vælger at betale dyrt for en grund i Tirsbæk Bakker i stedet for at købe en billigere i Engum gør det jo fordi, de ønsker at høre til Bredballe. Derfor tror jeg, de vil bruge det frie skolevalg til alligevel at sende deres børn til Hældagerskolen - og når den er fyldt, vil de vælge en privatskole, argumenterede Dan Arnløv.

Det lykkedes ham dog ikke at overbevise sine byrådskolleger. SFs Lone Myrhøj, der selv bor i Engum, morede sig over at Dan Arnløvs udlægning:

- Der er simpelthen ikke stor forskel på livsstilen i Engum og Bredballe, konkluderede hun.

Heller ikke formanden for børne- og familieudvalget, Dan Skejrning (S) kunne forstå argumentationen:

- Vi bliver tit bebrejdet, at vi har et for ens udbud på folkeskoleområdet i Vejle Kommune. Her får forældrene en mulighed for at vælge en lille skole.

Annonce

Positive forældre

Og det vil forældrene gerne, oplever lederen af Engum Skole. Lone Merete Villemoes har siden sommerferien haft besøg af 14-15 forældrepar, der overvejer at bosætte sig i Tirsbæk Bakker og gerne lige vil se Engum Skole:

- De har hørt rygtet om, at deres nye boligområde ville komme under Engum Skole. Derfor har de bedt om en rundvisning - og er gået herfra med en positiv oplevelse, fortalte skolelederen efter byrådets beslutning som hun opfatter som et skulderklap til skolen.

Præcis hvordan udviklingen bliver for Engum Skole, kan man kun gisne om. Endnu er der ikke bygget et eneste hus i den kommende etape af Tirsbæk Bakker. Men den lokalplan, som byrådet vedtog på det seneste møde, rummer 110 boliger og flere er på vej i den store helhedsplan for området. Derfor er der udsigt til mange nye elever på skolen, der i en årrække har huset knap 150 børn.

Den del af Tirsbæk Bakker, der allerede er bebygget, hører i dag til Hældagerskolens distrikt - og det bliver der ikke ændret på. Men selvom Hældagerskolen argumenterede for, at også de kommende etaper skulle under skolen i Bredballe, stemte han i sidste ende for den samlede plan. Hans eget forslag samlede nemlig kun en enkelt stemme - Dan Arnløv Jørgensens egen.

Annonce
Vejle For abonnenter

Nyvalgt byrådsmedlem flyttede til Vejle på grund af en mand: Ægteskabet holdt ikke, men det gjorde kærligheden til Danmark

Danmark

Tirsdagens coronatal: Der er 6324 nye smittetilfælde med coronavirus

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

'Det er da træls': Skoleleder er klar, hvis regeringen beslutter at sende skolebørnene hjem på tidlig juleferie

Vejle For abonnenter

Se dronevideoen: Vejle midtby fik i al ubemærkethed en ny bro hejst på plads - derfor vil langt over 1000 biler dagligt køre over åen

Alarm 112

Kastede med borde og smadrede julepynt: Fuld mand gik amok i Byens Hus

Vejle Boldklub For abonnenter

Status efter VB's skuffende efterår: De middelmådige og dårlige præstationer var i klart overtal

Regeringen holder pressemøde om corona onsdag aften

Billund For abonnenter

60-årig rystede sin penis foran dagplejebørn

Sport

Speciel landskamp i Vejle: Danmark møder Bulgarien og Belgien i samme landskamp - BK Wedala har to boksere med i det danske ringhjørne

VEJLE

Borgmesteren fik kæden om halsen - men noget var helt anderledes ved gårsdagens ceremoni

Medie: Epidemikommission vil sende skoleelever hjem

VEJLE

Nu bliver det lige pludselig alvor: Tour de France skal bruge over 1000 frivillige - og Vejle bliver fordoblet

Sport For abonnenter

Sådan præsterede de danske VM-spillere i den indledende gruppe: Fire spillere skiller sig ud - her er karaktererne

Kultur

Her er de seks navne: Danmarks største havefest har musikprogrammet klar

Annonce