Annonce
Egtved

Skoleelever skal til at passe høns

Små kyllinger er nuttede - men der er samtidig stor læring i at være med til at passe den slags små væsner. Det vil de yngste elever på skolen i Vandel snart få indsigt i. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Eleverne i 0.-2. klasse på Firehøjeskolen skal være med til at passe kyllinger. Projektet har netop fået støtte fra Mejeriernes Skolemælkslegat.

Vandel: Normalt forbinder man det at gå i skole med at sidde i klasselokaler og bokse med fag som dansk og matematik. Men eleverne i 0.-2. klasse på Firehøjeskolens afdeling i Vandel skal snart prøve kræfter med noget helt nyt.

De skal nemlig være hønseavlere.

- Der er meget læring og ansvarlighed ved at passe høns og udruge kyllinger. Det vil vi bruge til at styrke sammenhængen og fællesskabet mellem børnehave og indskoling ved at have et hønsehus på et af skolens grønne arealer. Her skal de kyllinger, vi udruger, gå, indtil de er så store, at de må videre og afsættes til andre mere etablerede hønseopdrættere, lyder det fra Helle Mikkelsen, pædagog på Firehøjeskolen i en pressemeddelelse.

Skolen havde søgt penge fra Mejeriernes Skolemælkslegat til indkøb af materialer til et udendørs hønsehus og en rugemaskine til udrugning af kyllinger. Til skolens store glæde har Mejeriernes Skolemælkslegat valgt Firehøjeskolens projekt og 28 andre projekter ud af i alt 350 indkomne ansøgninger.

Annonce

Fokus på sundhed og fællesskab

Afdelingschef hos Mejeriforeningen Jan Hermansen glæder sig over den store søgning om legat.

- Det er dejligt, at så mange skoler har lyst til at lave projekter, som kan gøre en forskel for mange af eleverne. De 29 projekter, vi har valgt at støtte, giver eleverne oplevelser og viden, som de måske ellers ikke kunne få, siger Jan Hermansen i pressemeddelelsen.

Mejeriernes Skolemælkslegat uddeler årligt 200.000 kroner. Legatet kan søges af lærere, pædagoger, forældreråd, skolebestyrelser eller elevråd, hvis skolen er med i skolemælksordningen.

- Vi ønsker at sætte fokus på sundhed, bevægelse og fællesskab i klasserne og på skolerne. Mejeriernes Skolemælkslegat giver midler til aktiviteter, der er til gavn for hele skolen eller en enkelt klasse, og som styrker sundhed og fællesskab gennem gode oplevelser, siger afdelingschefen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Danmark genåbner grænsen: Tyske, islandske og norske turister er nu velkomne

112

Bilist kørte ind i siden på modkørende

Annonce