Annonce
Debat

Skolen har brug for en chance til

Både elever og lærere trives ikke i skolen. Skolen skal derfor have en chance for at gøre det bedre, mener Palle Dons-Heltoft. Arkivfoto
Annonce

"Vi hører fra lærerne, at det kan være svært at få trivslen ind i undervisningen. De vil gerne, men de skal også selv have overskud til det. Vi kan se en rød tråd i, at hvis læreren ikke selv trives, så er det svært at give trivsel videre til eleverne." Mette Marie Kristensen, videnskabelig assistent på Statens institut for Folkesundhed.

Hvordan kan det dog være, at lærerne ikke har overskud til trivsel? Jeg tror, vi alle ved, hvor noget af problemet kommer fra!

Skal vi starte med lockouten: lærerne er blevet påtvunget en arbejdshverdag, hvor noget så grundlæggende som en overenskomst er afskaffet af KL og regeringen. Det betyder, at en lærer i dag ikke ved og ikke har indflydelse på, hvad arbejdet går ud på. Det er skolelederen, der ud fra skolens økonomi planlægger lærernes arbejde. Er det med til at give lærerne tilfredshed og overskud i hverdagen?

Lad os gå videre til folkeskolereformen, som de samme personer i KL og regeringen gennemførte hen over hovedet på lærerne og deres fagforening. Denne reform har gjort, at mange erfarne lærere har forladt folkeskolen. De lærere, der f.eks. ikke har haft mulighed for at gå på pension, må kæmpe med en hverdag, hvor kravene til dokumentation er så store, at de skulle bruge hele arbejdsdagen, hvis det skulle lykkes at gå hjem fra arbejdet med god samvittighed. Er det med til at give lærerne tilfredshed og overskud i hverdagen?

Al god undervisning kræver forberedelse, det tror jeg alle ved. Problemet er blot, at lærerne pålægges mere og mere undervisning og derfor får mindre og mindre tid til at forberede den i. Det betyder, at mange lærere går rundt med dårlig samvittighed overfor eleverne og deres forældre. Er det med til at give lærerne tilfredshed og overskud i hverdagen?

Når man så ser, at skolerne den ene gang efter den anden bliver "hængt ud" eller "fremhævet" ud fra resultaterne i de nationale test og Piza-undersøgelser kan det kun få lærerne til at tage sig til hovedet, for alle ved jo at elevgrundlaget for skolen ændrer sig fra år til år. Det er ikke produktion af maskindele, der foregår i folkeskolen.

Endelig er de nævnte test så ringe (påvist den ene gang efter den anden), at det er umuligt at sige noget som helst fornuftigt ud fra testresultaterne. F.eks. kan man ikke ud fra de nationale tests sige, om en elev befinder sig i den øverste eller den nederste halvdel af klassen - fagligt, og lærerne kan ikke bruge resultaterne til noget i den daglige undervisning.

Skal vi ikke prøve at gøre hverdagen lettere for lærerne? Hvad med at forældrene udtrykte respekt for lærergerningen, når deres børn hørte det? Hvad med at fjerne nogle dokumentationskrav? Hvad med at give skolen og lærerne mere frirum til at udvikle skolen i overensstemmelse med elev og forældregruppen?

Der er nok at tage fat på. Skal vi give skolen en chance?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Give For abonnenter

Tre afgørende faktorer spænder ben for genetablering af lokal radiokanal - men næstformand ser det gerne ske

Annonce