Annonce
Egtved

Skolepiger giver online-hjælp til Egtveds butikker

Heidi Søgaard Sloth (tv.) kom på idéen til at skolepiger kan gøre en forskel for byens butikker. Dorthe Sommerlund, butiksejer og formand for Egtved Handelsforening, har sammen med hende sat gang i hele processen. Lige nu føles livet på Aftensang en smule tomt. Men måske vil det, de to kvinder nu har sat gang i, gøre en forskel. Foto: Christina Møgelvang Mosegaard
En gruppe skolepiger har sagt ja til at bruge deres ekspertise i sociale medier til at hjælpe byens butikker.

Egtved: Indtil nu har syv butikker i Egtved sagt et stort "ja tak" til en helt særlig hjælp. En hjælp, der skal skubbe butikkerne ud over stepperne i det store "social media"-land, og dermed videre ud til kunderne ad veje, som for mange af dem har været svære at begå sig ad uden den rette hjælp.

Hjælpen kommer fra ni skolepiger fra 8. årgang på Egtved Skole, der i disse dage tropper op i butikkerne med skræddersyede skabeloner og gode råd til at sætte gang i butikkernes liv på de sociale medier. Måske de kan være med til at puste medvind i sejlene frem mod nye tider for de handlende, især nu, med de tunge coronaskyer hængende over sig.

Annonce

Hjælp til sociale medier

Disse syv butikker der har takket "ja" til tilbuddet om hjælp til de sociale medier.
Nyt Syn
Carina & Conrad
Sportigan, Din Sko Butik
Egtved Apotek
El-Hjørnet, Egtved Lyd & Billede
Senge-Universet
Boutique Dorthe

De ni piger, der giver deres trendy "know how" videre er til byens butikker er:
Laura Holm Jeppesen
Laura Elisabeth Blaabjerg
Ditte Holdgaard Jørgensen
Maya Rønnow Bang
Emma Sandbirk Johansen
Olivia Lund Andersen
Sarah Grauholm
Signe Søgaard Sloth
Rebecca Bang Nissen

Noget skal der til

- Jeg kan simpelthen ikke holde ud at se mere om, at den og den har sørget for at have håndsprit i butikken. Det er altså bare ikke nok. Hvis man skal have kundernes opmærksomhed, skal der meget mere til, siger Heidi Søgaard Sloth fra Egtved, der nu sammen med formand for Egtved Handelsforening Dorthe Sommerlund har sat gang i et helt nyt og anderledes tiltag, som både involverer Egtved Skole og de handlende i byen.

Heidi Søgaard Sloth er i gang med en akademiuddannelse i kommunikation og formidling ved siden af sit job. Og al den nye viden hun har fået om kommunikationsstrategi, har åbnet hendes for, hvordan de handlende i Egtved kan nå meget bedre ud med deres budskaber til kunderne, end de har gjort til nu. Og den viden vil hun gerne dele med dem.

Derfor sendte hun for nyligt det, hun selv kalder "et kærligt skub" i en mail til handelsforeningens medlemmer. Her gav hun et udvalg af gode idéer til, hvordan de for eksempel via de sociale medier, kan komme igennem til kunderne.

"Alle sidder med mobilen i hånden mange timer om dagen, og det er den mulighed, I skal gribe. Og Overvej kraftigt, hvad det er jeres kunder har brug for lige nu", skrev hun blandt andet.

Ikke langt fra tanke til handling

Mailen blev taget godt imod, og det ledte blandt andet til en snak mellem Dorthe Sommerlund og Heidi Søgaard Sloth om, hvordan man effektivt og motiverende kan hjælpe byens butikker dét skridt videre, der skal til.

- Egentligt ville jeg gerne selv komme rundt til butikkerne og hjælpe dem, men det kan jeg desværre ikke nå med gang i både uddannelse og arbejde. Men så var det, at jeg kom til at tænke på, at min datter jo er mega dygtig og hurtig og bare kan en hel masse på de sociale medier. Og jeg ved, at det er noget, som mange på hendes alder har fuldstændig styr på. Derfor tog jeg fat i pigerne på min datters årgang for at høre, om de kunne have lyst til at hjælpe butikkerne med deres ekspertiser, forklarer Heidi Søgaard Sloth.

Og hendes kontakt til pigerne gav pote. De ville meget gerne hjælpe.

Heidi Søgaard Sloth kontaktede også skoleleder Villy Raahauge, som straks kunne se en god mening med tiltaget. Der blev givet grønt lys, og pigernes indsatser bliver endda en del af skolegangen.

I skrivende stund er de ni skolepiger på vej ud i butikkerne.

Nu skal der endnu mere gang i de sociale medier - endda med hjælp fra de unge, der har helt styr på det der. Foto: Christina Møgelvang Mosegaard

Måske flere med

- Når nu vi kommer rigtig i gang, så håber jeg på, at flere af butikkerne får lyst til at være med, lyder det fra Dorthe Sommerlund.

Og hun fortsætter:

- Det betyder virkelig meget at kunne få ny viden og inspiration fra de unge. De kan bare så meget mere på de sociale medier, end vi kan. Jeg glæder mig virkelig til at komme i gang, og det er rigtigt flot, at pigerne har lyst til at hjælpe os. Det er vi glade for.

Og sådan kan det gå, når en engageret borger, der, som hun selv siger, inderligt har et håb om, at handelslivet i Egtved bliver ved med at leve, tager skeen i den anden hånd og leverer den videre - endda til byens skolebørn og videre til butikkerne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Klar tysk melding om grænseåbning: Åbne sluser til Poetzsch og Calle fra 15. juni

112

Bilist kørte ind i siden på modkørende

Annonce