Annonce
Ikast-Brande

Skolestrukturen i Brande-området sendes i høring

Skal der være to skoleledere i Brande-området, eller skal Artium, Dalgasskolen og Blåhøj Skole i fremtiden have en fælles skoleleder? Susanne Rasmussen, som siden 1. august har været leder af alle tre skoler, forholder sig indtil videre neutralt til spørgsmålet, men nu har alle andre mulighed for at give deres mening til kende i spørgsmålet: Den fremtidige skolestruktur i Brande-området er nu sendt i offentlig høring. Arkivfoto: Mikael Lund
To forskellige modeller er i spil, når stillingen som skoleleder på Artium skal besættes.

Brande: Mandag aften vedtog byrådet at sende forslaget om en ny skolestruktur i Brande-området i høring, og tirsdag er processen allerede sat i gang. Om det bliver det nuværende eller det kommende byråd, der skal træffe beslutningen, afhænger af, om der kommer indsigelser eller ej.

Som tidligere omtalt er der to forskellige modeller er i spil, når stillingen som skoleleder på Artium skal besættes: Enten at besætte stillingen som skoleleder på Artium permanent, så der igen er tre ledere på skolen, eller at indføre fælles ledelse på tværs af de tre folkeskoler i Brande-området, Dalgasskolen, Blåhøj Skole og Artium.

I forvejen har de to førstnævnte skoler fælles ledelse, og siden 1. august har de desuden haft samme skoleleder som Artium i skikkelse af Susanne Rasmussen, der blev konstitueret i stillingen i forlængelse af afskedigelsen af Præstelundskolens sidste leder, Klaus Toft Høg.

Annonce

Modellen med fælles ledelse kræver rent formelt, at de tre skoler nedlægges som selvstændige skoler og efterfølgende genopstår som tre afdelinger med hver deres afdelingsleder, men med fælles administration.

Desuden får Artium og Dalgasskolen tilknyttet en indskolings- og SFO-leder, der ligesom de tre afdelingsledere kommer til at referere til den fælles skoleledelse.

For at bevare nærdemokratiet på de enkelte matrikler, foreslås det, at der oprettes lokale forældreråd.

Forskellige holdninger

Både skolebestyrelser og skolernes personale har allerede haft mulighed for at give en foreløbig tilbagemelding på strukturplanerne, og på alle tre skoler er der hos hovedparten af medarbejderne et ønske om at bibeholde den nuværende struktur. Den holdning bakker skolebestyrelsen på Artium op om, mens den fælles skolebestyrelse for Blåhøj Skole og Dalgasskolen mener, at en ny skolestruktur er den bedste løsning.

Også med hensyn til spørgsmålet om antallet af skolebestyrelser er der delte meninger.

Skolebestyrelsen på Dalgasskolen og Blåhøj Skole ønsker én samlet skolebestyrelse, hvorimod medarbejderne og ledelsen ønsker at bevare to selvstændige skolebestyrelser.

På Artium ønsker skolebestyrelsen ligeledes at fortsætte den nuværende model med to skolebestyrelser, mens ledelsen her i stedet ønsker en fælles skolebestyrelse.

Annonce

Hvem skal træffe beslutningen?

Frem til tirsdag 7. december kl. 9 har alle med interesse i/for skoleområdet mulighed for at afgive et høringssvar. Det gælder såvel skolebestyrelser og skolernes personale som foreningslivet i Brande-området og alle andre, der måtte have interesse i at afgive et høringssvar, fremgår det af høringsmaterialet.

Afhængig af, om der indkommer indsigelser eller ej, skal spørgsmålet herefter behandles politisk enten i december eller januar af først børne- og undervisningsudvalget, derefter Økonomi- og planudvalget og slutteligt byrådet. Det er altså ikke uden betydning, om der kommer indsigelser: Gør der ikke, er det det nuværende byråd, der skal træffe beslutningen om den fremtidige skolestruktur i Brande-området, men kommer der indsigelser – hvilket må betegnes som det klart mest sandsynlige scenarie - udskydes beslutningen til januar, hvor det delvist nyvalgte byråd er tiltrådt.

For at overholde formalia, så en ny skolestruktur kan træde i kraft fra det nye skoleårs start, skal en politisk beslutning være truffet senest 1. marts.

Det understreges i høringsmaterialet, at en ny skolestruktur ikke vil medføre ressourcemæssige besparelser i Brande-området.

Annonce
Vejle Boldklub For abonnenter

Karakterbogen: Stor VB-fremgang, men den rakte ikke i Brøndby - kun én faldt igennem, og det skyldtes et rødt kort

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Mandagens coronatal: 752 nye tilfælde af coronavirus det seneste døgn - højeste prositivprocent siden august

Annonce
Annonce
Annonce
Alarm 112

Vejles vigtigste lyskryds slukkes: Her går lyset i sort onsdag aften

Billund For abonnenter

Patrick er én af dem, der ikke passer ind i en kasse: Han flyder mellem det feminine og maskuline - og stiller nu op til kommunalvalget for Venstre

Billund

Patienter kommer fra hele landet til gynækolog i Billund: De skal mærke, at de er i gode hænder her

Kultur

Blæksprutten er blevet hjemløs: Uden et nyt hjem er fremtiden uvis

Vejle Boldklub

Dom gjorde comeback for VB; reserverne vandt med 4-0, da talentfuld offensiv-spiller scorede hattrick

Debat For abonnenter

I Flindts Fodspor: Jeg ved, hvem der bestemt ikke får min stemme ved valget

Ikast-Brande

Kilometer giver penge: Lokaldysten kommer til landsby

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Erhverv

Tak for indsatsen: Jysk-ansatte bliver belønnet med million-bonus

Rejser For abonnenter

Rejsekunde ville ikke betale et restbeløb for 'corona-dødsdømt' krydstogt: Det endte med at blive en dyr beslutning

Børkop

Efter årelangt og til tider gnidningsfyldt tilløb: Nyt idrætscenter skal indvies, og det vil samle området

Hedensted For abonnenter

Brokhovedet, der har en holdning til det hele: Uretfærdigheden over for den lille mand skubbede Jan ind i politik

VEJLE

Jonas gik op og ned ad Kiddesvej fra klokken 9 til 21: Så mange ture og kilometer nåede han

Annonce