Annonce
Egtved

Skolevalg kan være tilvalg af andre skoler

Der kan være flere grunde til, at forældre vælger andre skoletilbud til deres børn end skolen i Vandel. For nogle er det et fravalg af skolen i Vandel, mens det for andre handler om et tilvalg af andre muligheder. Arkivfoto: Vibeke Frost Oxholm
Omkring 60 procent af børnene i Firehøjeskolens Vandel-afdelings distrikt går på andre skoler end distriktskolen i Vandel. Flere faktorer spiller ind.
Annonce

Vandel: Selvom flere forældre, avisen har talt med, peger på problemer med inklusion som en afgørende grund til, at de har sendt deres børn på andre skoler end Firehøjeskolen i Vandel, behøver andet skolevalg ikke handle om fravalg af skolen i Vandel.

Det kan nemlig også handle om tilvalg af et andet skoletilbud. Ifølge Vejle Kommune vil en folkeskole i et distrikt med en eller flere fri- og privatskoler generelt set have en lavere søgning end en folkeskole, hvor der er langt til det nærmeste alternative skoletilbud. Det spiller formentlig også en vigtig rolle i Vandel, der ligger relativt tæt på flere andre skoletilbud.

Samtidig kan der også være personlige grunde til at vælge en anden skole. Det fortæller Ida Ladefoged, som skrev sin søn ind på Firehøjeskolens afdeling i Ny Nørup i stedet for Vandel. Det havde ellers været oplagt, da hun i forvejen havde to piger i Vandel-afdelingen.

- Min søn har altid lænet sig meget op af dem og trængte til at prøve at stå lidt på egne ben og modnes lidt på den måde. Derfor skrev vi ham op i Nørup-afdelingen. Det var altså ikke noget fravalg af Vandel, men et tilvalg af Nørup, forklarer hun.

Ida Ladefoged og familien bor i Randbøldal, som ligger cirka midt mellem de to skoleafdelinger.

- Om jeg skulle køre den ene eller den anden vej med ham, var jo ligegyldigt, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Midt i oprykningsfest: Minde om VB's storhedstid - og Brøndbys bratte fald - rykkes ned

Hedensted For abonnenter

Triax med stort underskud i årsregnskabet: - Det er vi ikke tilfredse med

Annonce