Annonce
Fredericia

Skorstensdamp sparer 350 husstandes vandforbrug årligt

Der brændes store mængder træflis af i kedlerne på Skærbækværket. Vandindholdet er omkring 45 pct. Dampen fra forbrændingen kan omdannes til blandt andet spædevand, som indgår i fjernvarmedistributionen. Arkivfoto: Lasse Hansen
Ved at forvandle damp fra forbrændingen af træflis kan Skærbækværket spare fjernvarmeselskaberne i Trekantområdet for både penge og kemikalier.
Annonce

Skærbæk: De seks fjernvarmeselskaber, som er koblet sammen i Tvis-transmissionsnet i Trekantområdet, kan fremover undgå at skulle omdanne rent drikkevand til teknisk spædevand, som er nødvendig tilsætning til fjernvarmevandet i rørene. Selskaberne vil fremover gøre brug af spædevandet, som produceres som biprodukt ved varmeproduktionen på Skærbækværket.

- I dag er det kun Tvis selv, der gør brug af spædevandet, men fremover vil alle seks fjernvarmeselskaber kunne udnytte spædevandet og dermed spare et vandforbrug, der svarer til 350 husstande, oplyser projektleder ved Tvis Mads Kallestrup i en nyhedsorientering på selskabets hjemmeside.

Fjernvarmeselskaberne bruger årligt 30.000-35.000 kubikmeter spædevand til at lede varmen gennem rørsystemerne. I dag producerer fjernvarmeselskaberne selv deres spædevand, som er råvand, der varmes op og tilsættes kemikalier.

- Når fjernvarmeselskaberne køber spædevandet direkte fra Tvis, får de en besparelse på vandforbruget, elforbruget og vedligeholdelse, da deres vandbehandlingsanlæg ikke skal producere, men i stedet stå standby. Behovet for kemikalier vil være mindre, så miljømæssigt og økonomisk bliver det en fordel for fjernvarmeselskaberne at købe spædevandet direkte hos Tvis, siger Mads Kallestrup.

Alle seks fjernvarmeselskaber kunne udnytte spædevandet, og dermed spare et vandforbrug, der svarer til 350 husstande.

Projektleder ved transmissionsselskabet TVIS Mads Kallestrup

Annonce

Kræver mindre ombygning

Den nye aftale har krævet, at 23 stationer har fået lavet en mindre ombygning, så Tvis’ vand kan komme over i distributionssystemet. Projektet er omkostningsneutralt for Tvis, men en økonomisk fordel for fjernvarmen i Trekantområdet, siger Mads Kallestrup.

Tvis har i forbindelse med projektet haft god glæde af elever fra Fredericia Maskinmesterskole og trukket på de studerendes indsats. To har stået for de indledende undersøgelser og analyser af, om det er hensigtsmæssigt og praktisk muligt at udnytte røggaskondensering som spædevand, og værdien af at renovere den røde spædevandstank ved raffinaderiet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Efter endnu en uge med rekordhøje smittetal: Disse områder i Vejle er lige nu hårdt ramt

Vejle

Man skal være præcis i sin kritik

Danmark

Fund af corona-virus i hunde og katte: Fødevarestyrelsen afliver katte på minkfarm

Hedensted For abonnenter

Butiksdetektiv fangede fire tyve samme dag: - Det er sørgeligt, men desværre ikke overraskende

Annonce