Næsten dagligt er jeg forbi den lille skovsø, der ligger i Grund Skov. Hver gang må jeg stoppe op og bare glæde mig over, hvad søen og søens omgivelser giver mig af indtryk og oplevelser, der pirrer min nysgerrighed og lyst til at fortabe mig i søens magiske univers.
Magi betyder egentlig trolddomskunst - men som tillægsord magisk betyder det også betagende og fortryllende - og det er lige præcis, hvad jeg oplever, når jeg giver mig tid ved skovsøen.
Er solen på, er stemningen som et brus af eventyrlige og fortryllende synsindtryk, hvor de omgivende træers grønne løv i søens blanke overflade bliver til de smukkeste spejlbilleder, hvor træerne bare er endnu grønnere.
Når morgensolen kommer op over skovens træer, rækker solens klare stråler lige netop ned på vandoverfladen i søens vestlige ende - mens aftensolen kaster sit gyldne skær ind gennem træerne og når søens østlige bred. Og begge belysninger sætter sig på nethinden som noget helt specielt og magisk.
Spejlbillederne og refleksionerne i søens overflade fortryller én, og det kan være vanskeligt at se, hvad der er op og ned.
Solens lysindfald giver på den ene side kontrastfulde, mørke grene og blade op mod spejlbilledet af den solbelyste søbred, mens sollyset på den anden side gør de nedhængende grene og blade ekstremt lysegrønne - ja, næsten transparente - ikke mindst på den mørke baggrund.
Solens lysindfald giver på den ene side kontrastfulde, mørke grene og blade op mod spejlbilledet af den solbelyste søbred, mens sollyset på den anden side gør de nedhængende grene og blade ekstremt lysegrønne.
Fra løvspring og hen over sommeren sker der naturligt nok noget med søens udtryk, og ikke mindst søens overflade skifter karakter. Fra at være helt klar og blank bliver den i træernes pollenperiode dækket af det fineste, hvide, gullige og sarte lag af pollen. Det giver en helt særlig stemning og er på en måde med til at forstærke søens magiske udtryk.
Senere på sommeren bliver søens overflade desværre domineret af grønalger, der lægger sig som et slimet og indfiltret lag overalt, og det kunne jo tyde på for mange næringsstoffer i vandet.
Og så er det, at jeg ikke kan undlade at komme lidt ind på skovsøens oprindelse og nuværende økologiske kredsløb. Og i den forbindelse er det jo dejligt, at der er skovfolk og naboer til skoven, som vil dele ud af deres viden om søen.
Søen blev blandt andet dannet i forbindelse med anlæggelsen af en ny skovvej - i dag Ullerupvej - midt i 1970'erne, da man opstemmede vandet fra de mange små bække, der fra arealerne nord for skoven løber sammen på vej ned mod fjorden.
Der er også blevet gravet en del, og mod vest lavede man en dæmning, hvorigennem der i beton blev støbt en rørføring. Og vover man sig ud over kanten af betonmuren, kan man se årstallet 1976.
Muligvis ville man dengang også prøve at få noget andejagt op og stå omkring søen.
Rørføringen fortsætter 25-30 meter gennem skoven og ind under skovvejen, og derfra løber vandet videre som åben bæk ned til udløbet i Vejle Fjord. Jeg gætter på, at der fra søen og ned til fjorden er en niveauforskel på cirka seks-otte meter, og for at give muligheder for glasålenes passage op i søen, har Naturstyrelsen installeret et såkaldt ålepas i rørføringen fra den nedre bæk og op til søen.
Her er det et langt fiskegarn, der er trukket gennem en pvc-flexslange, som så er lagt ind i rørene. Det er sandsynligvis mange år siden, der har gået glasål op i søen, hvis det da overhovedet er sket? Jeg har i hvert fald ikke hørt om nogen, der har fanget ål i søen.
I det hele taget er jeg i tvivl om, hvor meget liv der faktisk er i skovsøen. Jeg kan jo om efteråret se, at der ligger et tykt lag af nedfaldne blade, som efterhånden synker til bunds og langsomt bliver nedbrudt af bakterie under stort iltforbrug. Ikke alle bladene bliver i tilstrækkelig grad omsat, og det betyder på sigt et tykt lag mudder og lav (sur) pH-værdi.
Det hele ender med begyndende iltsvind, som generelt giver ringere levevilkår for søens dyreliv, og så har vi den onde cirkel i det økologiske kredsløb. Jeg har da heller aldrig set fisk i søen. For mange år siden satte man regnbueørreder ud i søen, men de kunne ikke klare sig, og de uddøde efter få år.
Af insekter har jeg faktisk kun set skøjteløbere og myggelarver. Til gengæld ser jeg af og til et andepar på besøg, og to gange har jeg set isfuglen - og dét er bare herligt! Men da der ingen småfisk er i søen, er den desværre en sjælden gæst.
Det kunne være interessant, hvis Naturstyrelsen eller Miljøstyrelsen sammen med for eksempel forskere fra Biologisk Institut ved Aarhus Universitet ville lave en undersøgelse af skovsøens økosystem og dermed afdække søens biologiske tilstand.
Indtil da må vi "nøjes med" bare at glæde os over skovsøens magi. Og det er altså heller ikke så ringe endda!
